sekel
Et sekel er et århundrede.
Et sekel er et århundrede.
sekel, som har ført tilbage i lyset de næsten udslukkede liberale videnskaber ... og alt dette i Firenze". Renæssancens karakteristika Selvom synet på tiden før renæssancen har ændret sig drastisk siden, står disse samtidige udsagn på sin vis til troende: Inden
sekel, nærorientalsk regneenhed i vægt og mønt, bl.a. omtalt i Bibelen. I Fønikien blev shekler fra ca. 450 f.Kr. præget som sølvmønter på ca. 7 g og i større og mindre nominaler. Grækerne regnede i hellenistisk tid en 2-shekel
sekel, tidsrum på 100 kalenderår. I den fremherskende tidsregning tælles århundrederne fra Kristi fødsel, således at år 1 til og med år 100 kaldes "det første århundrede e.Kr.", år 101 til og med år 200 kaldes "det andet århundrede e.Kr
(Dansk Biografisk Leksikon)
sekel spændte over vidt forskellige felter, er ugørligt. Selv indordner han i sin autobiografi arbejderne i følgende ti grupper: 1) mikroskopisk teknik (hvoraf skal fremhæves angivelsen af chromsyre til histologisk brug og lærebogen i mikroskopets brug der blev datidens håndbog
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sig. Jensen sst. Årbog 1976 140 o.fl.st. Chr. Axel Jensen: Kbh.s bymuseum i et halvt sekel 1901–51, 1951. Kbh.s bystyre gennem 300 år II, ved Poul Møller, 1967 37–39 o.fl.st. Tage Kaarsted: Ove Rode som partipolitiker, 1971 162f.
(Dansk Biografisk Leksikon)
sekel senere da den politiske historie trængte ind i den slavistiske forskning ville han nok have sat sig dybere spor i den internationale slavist-verden. I sine sidste år koncentrerede K. sig mest om rent videnskabelige problemer. Hans værk om
(Dansk Biografisk Leksikon)
sekel opfort en lang række liturgiske værker fra middelalder og renæssance og dermed spillet en væsentlig rolle for udbredelsen af kendskabet til denne musik før den blev almindeligt tilgængelig på grammofonplade. Bernhard Lewkovitch har desuden været musikanmelder ved BT 1957-73 og
(Dansk Biografisk Leksikon)
sekel 1901–1951, 1951, men også i en række artikler, især i Historiske Meddelelser om København, bl.a. om Helligaands Kirke og Kloster, Vestervold i Vartovs Gaard (3. rk. I, 1934) og om Københavns anden Vesterport (i. rk. II, 1937). Alle
(Dansk Biografisk Leksikon)
sekel, 1951. Af offentlige forelæsninger fremgik bl.a. den orienterende bog Oldtidskulturens Undergang, 1934. I Fra Cicero til Copernicus, 1940 belyser han latinens udvikling fra antik til renæssance. Krigens sidste år tilbragte han i Göteborg hvor han underviste på univ. og