sejløgler
Sejløgler, d.s.s. pelycosaurer. Også en nulevende art af agam kaldes sejløgle.
Sejløgler, d.s.s. pelycosaurer. Også en nulevende art af agam kaldes sejløgle.
sejløgler) og therapsider (pattedyrlignende krybdyr), der siden hen i Jura gav anledning til de egentlige pattedyr. De diapside krybdyr opstod i den sidste del af Karbon, og to grupper kan erkendes, nemlig archosaurerne, som omfatter dinosaurer, krokodiller og fugle, og
sejløgler), men en bedre betegnelse er basale (dvs. ikke-therapside) synapsider. De basale synapsider var generelt ret krybdyrlignende og optrådte med både kødædende og planteædende former som de dominerende landhvirveldyr i Sen Karbon og Tidlig Perm. Før slutningen af Perm
sejløgler, uddød dyregruppe, som omfatter tidlige former på pattedyrenes udviklingslinje; undertiden benævnes de sammen med therapsiderne pattedyrlignende krybdyr eller synapsider. Flere arter, bl.a. rovdyret Dimetrodon, havde stærkt forlængede ryghvirveltappe, som sandsynligvis var spændt op med hud og måske spillede en
sejløgler. I Sen Perm opstod therapsiderne (pattedyrlignende krybdyr) ud fra pelycosaurerne, og de gav i Sen Trias ophav til pattedyr. Permtidens marine dyreliv var præget af søliljer, brachiopoder, rugose og tabulate koraller samt forskellige bryozogrupper. I de frie vandmasser var
sejløgler) og therapsider (pattedyrslignende "krybdyr"). Pelycosaurerne uddøde på Perm-Trias-grænsen, mens therapsiderne overlevede og blev den absolut dominerende dyregruppe på land i Tidlig og Mellem Trias, indtil de nær slutningen af Trias også uddøde. Therapsiderne var den gruppe, der