secunda
Secunda er et latinsk ord for anden skoleklasse.
Secunda er et latinsk ord for anden skoleklasse.
Secunda, 1894-1974, amerikansk komponist. Sholom Secunda, der var født i Ukraine og kom til USA i 1907, hørte til det snævert jiddisch-sprogede musicalmiljø i New York. I 1932 skrev Sholom Secunda til en tekst af Jacob Jacobs duetten
secunda 'anden', fork. af pars minuta secunda 'anden formindskede del', der fremkommer, når første formindskede del, minut, deles med 60), det musikalske interval, der spænder over to toner i den diatoniske skala. Der skelnes mellem stor sekund (heltonetrin) og lille
Secunda og Novempopulana. I folkevandringstiden erobredes Aquitaine af visigoterne, som omkring 415 grundlagde et stort rige med hovedstad i Toulouse. Frankernes konge Chlodovech 1. fordrev i 507 visigoterne og grundlagde et hertugdømme, som i merovingertiden reelt var uafhængigt af de
secunda på bagsiden. (Om satsarbejdet i øvrigt se sats typografisk I trykpressen, som i alt væsentligt forblev en trækonstruktion i flere århundreder efter Johann Gutenberg, kunne dernæst den indfarvede sats afgive et retvendt tryk på et papirark, som var blevet
Secunda. Byen blev et af Galliens betydeligste religiøse centre med en meget berømt skole, hvis kendteste elev, Ausonius, som var fra Bordeaux, i et skrift beskrev byen og fremhævede dens velordnede gadeplan, dens stærke befæstning samt dens høje uddannelsesniveau. Alanere
datter hed således Tullia. Som cognomen benyttedes ofte et betydningsbærende, fx Secunda eller Tertia (nummer 'to' eller 'tre') eller minor eller major (den 'mindre' eller 'større', dvs. yngre eller ældre). Ikke-romerske borgere havde kun et eller eventuelt to navne.
Sekundaveksel, (1. led af lat. secunda 'anden'), det andet eksemplar af en veksel, der er udstedt i flere enslydende eksemplarer, duplikater, med hvert sit nummer, som skal være angivet på eksemplaret.
secunda, art i stenurtfamilien, hjemmehørende i Mexico. Det er en op til 20 cm høj rosetplante med sukkulente, indtil 75 mm lange, 30 mm brede og stærkt blåduggede blade. Blomsterstilken er op til 30 cm lang med let hængende, gule
Wallia, død 418, visigotisk konge fra 415. Wallia sluttede fred med romerne, og han bekæmpede for dem alanerne og vandalerne i Spanien. Han førte goterne til det vestlige Gallien, hvor de slog sig ned i Aquitania Secunda.