scientia
Scientia, (lat., af scire vide, forstå), viden; videnskab.
Scientia, (lat., af scire vide, forstå), viden; videnskab.
Scientia est potentia er et latinsk udtryk for viden er magt.
er filosoffen G.W. Leibniz' betegnelse for en almen logisk kalkule, hvoraf der kan udledes endnu ikke erkendte videnskabelige sandheder.
scientia nihil est" ('Kunst uden videnskab er intet'). Ved "ars" forstod han praktiske kundskaber vundet via erfaring og ved "scientia" den grundlæggende, rationelle, geometriske lære. Man havde diskuteret, om kirkens facade skulle bygges, så den lod sig indskrive i et
scientia universalis (latin 'universel videnskab'), der kan anvendes til opdagelse af sandhed. Han antog, at ethvert begreb kan opløses i et antal simple begreber, der tilsammen udgør en characteristica universalis ('universelt alfabet'), og at enhver form for ræsonneren kan afløses
og entydighed end såkaldt naturlige sprog, fx den tyske filosof Leibniz' Scientia Universalis, dels om matematisk-logiske formelsprog som det af Bertrand Russell og A.N. Whitehead udviklede i Principia Mathematica, samt datalogiske programmeringssprog. Læs mere i Den Store Danske sprog
Magister scientiarum, mag.scient., (lat. magister + scientiarum, af scientia videnskab), person, der har taget magisterkonferens ved et matematisk-naturvidenskabeligt fakultet.
Omnisciens, (af lat. omni- + scientia kundskab, viden), alvidenhed.
scientia), i betydningen praksis og teori, kom til at gå hånd i hånd. Kunstneren var ikke længere blot håndværker (lat. artifex), men skabende som digteren og i overensstemmelse med det moderne kunstnerbegreb. Rummet, det matematisk definerede rum, blev renæssancens nyskabelse
Scientiarum, scient., (lat. bøjningsform af scientia), i naturvidenskab el. matematik.