satirisere
Satirisere, (se satire), øve latterliggørende kritik.
Satirisere, (se satire), øve latterliggørende kritik.
satiriserer over menneskets drifter og puritanisme i det sene 1800-tals Frankrig. Kendt er også Aymés eventyr, der indledtes med samlingen Les Contes du chat perché (1939). På dansk findes Eventyret om ulven (1943), Den lille sorte hane (1943) og
satiriske ugeblad Le Rire, men tegnede også for aviserne Le Journal og Le Figaro. Til L'Assiette au beurre satiriserede Faivre i en serie tegninger over lægegerningen, mens han 1915-19 med vred sort humor skildrede scener fra 1. Verdenskrig.
Capps tegnestil er karikerende, og hans humor fyldt med satirer over især politikere, pengemænd og militarister. Satiren gjorde ham bl.a. populær i ungdomsoprøret — som han dog prompte gav sig til at satirisere over. Læs mere i Den Store Danske tegneserier
satiriserer over mediernes pseudovirkelighed. Digtene i En drøm om kærlighed (2013) handler alle om kærlighed og drømmen om den. Krimigenren videreudviklede han i 2005 sammen med Simon Pasternak i deres fælles sædeskildrende thriller Om et øjeblik i himlen, efterfulgt af
satiriserer over 1970'ernes drømme om revolutionen. I sin senere lyrik (da. udvalg Orkanens øje, 1996) tematiserer Guðmundsson menneskets forhold til natur og historie; versene nærmes nu til hymnen og myten. I 1997 kom romanen Fótspor á himnum (1997, da
afrikansk land. Novellesamlingen Jazz et vin de palme (1982) satiriserer mere direkte over forholdene i Congo, mens hovedværket Le Feu des origines (1987, da. Vindmanden, 1988) i en blanding af magi og realisme omhandler Congos dramatiske historie i 1900-t.
satiriseret over profeten Muhammed og Allah og 13 personer dræbt, deriblandt flere tegnere og to politifolk. I tilknytning til denne aktion blev også et jødisk supermarked og et trykkeri nær i Paris genstande for islamisk gidseltagning. I november 2015 gennemførte
med livfuld realisme det folkeliv, som var et yndet motiv i den samtidige malerkunst. Hans kendteste komedie, De Spaansche Brabander (1618), satiriserer over pralende manerer blandt de mange sydnederlandske flygtninge, der som følge af krigen mod Spanien strømmede til Amsterdam.
satiriserede over dilettantskuespil eller flyttemani, med heibergske vaudeviller og baggesenske rimbreve om poetik, Gjengangerbreve (1830). Han navngav sig for offentligheden i 1832, samtidig med at han — ligesom også Nathansons børn — lod sig døbe. Om sommeren var han gæst hos Heibergs