sarabande
Sarabande, (via fr. fra sp. zarabanda, af pers. opr.), i 1500-t. en erotisk dans i tredelt takt af spansk oprindelse. I 1600-t. ændrede den karakter og antog lokale træk, efterhånden som den bredte sig til Italien, Frankrig, England
Sarabande, (via fr. fra sp. zarabanda, af pers. opr.), i 1500-t. en erotisk dans i tredelt takt af spansk oprindelse. I 1600-t. ændrede den karakter og antog lokale træk, efterhånden som den bredte sig til Italien, Frankrig, England
Sarab, arkæologisk lokalitet nær Kermanshah i Vestiran, beboet ca. 6000-5600 f.Kr. Der er fundet spor efter træhytter som dem i Tepe Guran, men det antages, at Tepe Sarab var beboet året rundt, og at beboerne praktiserede både agerbrug og
sarabande (S) føjedes til danseparret allemande-courante (A, C); i midten af 1600-t. kom gigue (G) til, først som næstsidste sats (A-C-G-S som fx hos Froberger), senere som sidste sats (A-C-S-G). Suiten udvikledes
sarabande. Ballet er en europæisk kunstart, og et første højdepunkt blev nået i Frankrig under Ludvig 13. og Ludvig 14., som begge var ivrige dansere: Balletten var i bogstavelig forstand en kunstart med den enevældige monark i centrum. Professionelle mandsdansere
sarabande til. Suiten i 1600-t. udviste en form, der passede til tidens dansende entréer, ballet d'entrée, og tableauer. Mens suitens enkelte satser var uden indbyrdes forbindelse og "uden betydningsindhold", så var den musik, der blev komponeret direkte til
sarabande, loure, chaconne, passacaglia, entrée og canary. År 1700 publicerede R.-A. Feuillet et grafisk notationssystem, udviklet af koreografen P. Beauchamp. Det muliggjorde udgivelsen af mode- og teaterdanse på tryk. Fra det følgende halve århundrede er fra Frankrig og England
sats i todelt takt med optaktbegyndelse. Efter ca. 1670 vandt den indpas i operaen og balletten, og herfra blev den overført til suiten. J.S. Bach satte undertiden en bourrée mellem sarabande og gigue, der var suitens to sidste obligatoriske satser.
sarabande og gigue. Dansens karakter var i 1700-t. lystig og graciøs, den forbandtes gerne med den pastorale kontradans, hvor den udførtes med livligt hoppende trin. Gavotte blev genoptaget i 1830'erne som modedans og eksisterer endnu som folkedans i
blomster- og plantemotiver. Tidligere var eksporten til Vesten stor, og ældre heriztæpper er stadig efterspurgte. I perioden ca. 1850-1920 knyttedes i Heriz de fineste persiske silketæpper. De lange og smalle tæpper fra byen Sarab kan have kaukasisk inspirerede mønstre.
Sarab. Gravpladser i bjergområderne har været genstand for stor arkæologisk opmærksomhed pga. de smukke bronzer. I regionen op mod Det Kaspiske Hav opstod på et tidspunkt en særlig keramisk tradition, hvor man fremstillede vaser i form af dyre- og menneskeskikkelser