sansa
Sansa, (af arab. sanj 'bækken'), stemt slagtøjsinstrument (idiofon) hjemmehørende i Afrika, hvor den findes under forskellige navne. Se også mbira og slagtøj.
Sansa, (af arab. sanj 'bækken'), stemt slagtøjsinstrument (idiofon) hjemmehørende i Afrika, hvor den findes under forskellige navne. Se også mbira og slagtøj.
sanses — vi kan fx nok sanse de enkelte mennesker, men begrebet menneske kan vi ikke sanse — så opstår spørgsmålet, om den begrebsmæssige struktur, som vi tilskriver verden, er en slags afbildning af en virkelig struktur eller blot en fælles menneskelig
Sanser (Sanseformer), Aristoteles skelnede mellem fem sanser hos mennesket: syn, hørelse, lugtesans, smagssans og følesans, der alle er exteroceptive sanser, rettede mod stimuli fra omverdenen, og som i forskellige udformninger genfindes i næsten hele dyreriget. Uden for mennesket kan listen
sanser. Erkendelsen af de menneskelige sansers utilstrækkeligheder har været et gennemgående tema i vestlig filosofi, klart formuleret allerede i antikken af bl.a. Platon og genfremsat i forskellige formuleringer op til nutiden af René Descartes, John Locke og Immanuel Kant og
Sanser, de midler, hvormed en levende organisme registrerer egenskaber og tilstande i omverdenen (exteroception) og i organismen selv (interoception) som grundlag for reaktioner, oftest sådanne, der i den givne situation er hensigtsmæssige for organismens overlevelse, trivsel og forplantning. Evnen til
Sanser (Sanseorganer), Der findes i dyreriget næsten talløse variationer i udformningen af sanseorganer, som dog overordnet kan klassificeres på basis af arten af de påvirkninger, der registreres. Mekanoreceptorer påvirkes af deformationer, termoreceptorer af varme- og kuldepåvirkninger, kemoreceptorer af egenskaber ved
sanselige og intelligible verdens form og principper Afhandlingen De mundi sensibilis atque intelligibilis forma et principiis (1770, Om den sanselige og intelligible verdens form og principper) danner overgangen mellem Kants førkritiske og hans kritiske forfatterskab. Han argumenterer her for, at
sanse magnetiske felter. Nogle dyr kan registrere Jordens magnetfelt, men det er uopklaret, hvordan de bærer sig ad. Sansen for magnetiske felter er således ikke nær så godt forstået som fx synet eller hørelsen. Desuden er der langtfra enighed blandt
sanselig, farverig og dramatisk bevæget, ofte stærkt ornamenteret, kontrastrig og effekt- og grænsesøgende med en optagethed af komplekse former og samspillet mellem de enkelte kunstarter. Som stil opstod barokken i Italien. Den spejler 1600-tallets religiøse, politiske og videnskabelige omvæltninger
sanser deres helt specifikke kønsferomoner, og kommunikationen kan ofte finde sted over meget store afstande. Elektriske signaler Elektriske signaler er en særlig form for signaltype, som kendes fra visse elektriske fiskearter. De fleste dyr er udstyret med flere forskellige sanser