sans gêne
Sans gêne er et fransk ord for ugenert.
Sans gêne er et fransk ord for ugenert.
Han lavede en række farverige historiske udstyrsfilm ofte efter litterært forlæg. Til de største succeser hører Boule de suif (1945, Fifi og Glædespigen) efter Guy de Maupassant, Fanfan la tulipe (1952, Fanfan, ridderen af tulipanen) og Madame Sans-Gêne (1961).
verismen (jf. Pietro Mascagnis Cavalleria rusticana, 1889), og komponerede indtil 1929 en halv snes operaer, der er præget af et sikkert dramatisk greb og en iørefaldende melodik. Mest kendt er Andrea Chénier (1896), Fedora (1898) og Madame Sans-Gêne (1915).
underholdningsteater til borgerskabet. Victorien Sardou huskes i Danmark for lystspillet Madame Sans-Gêne (1893), der blev opført flere gange, bl.a. på Folketeatret med Bodil Ipsen i 1926 og Liva Weel i 1933. Læs mere i Den Store Danske Frankrig – teater
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
sans Gêne, Pygmalion, Grevinde Danner, Den skønne Helene, Guldfisken og Diktatorinden. Liva Weel på film Liva Weel indspillede kun et begrænset antal film, men de har gjort hendes kunst kendt for eftertiden, og i Normann Andersen havde hun en genial
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sans-Gêne 11.1.1903, udførte Storm P. en række statist- og biroller ved først Casino- og siden Dagmarteatret uden at hans præstationer blev nævneværdigt bemærket. Samtidig leverede han tegninger til flere af tidens mange tidsskrifter – Jakel, Klods-Hans, Lurifax, Gnisten m.fl
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sans-Gêne. Hun ønskede tidligt at forlade de erotiske glansnumre for karakterspillet. 1927–30 var hun atter tilbage på Det kgl. teater. Her fortryllede hun som Rosalinda hos Shakespeare og rystede som Schillers Elisabeth i Maria Stuart hvor hendes karakterkunst
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sans Gêne på Scala 1958 i yderkanten af Kjeld Petersens område – spillet med en ganske effektfuld, spændt farlighed som en sveden proletar. Men i Den grønne elevator (Aveny 1959; også på film) og i Oscar (Folketeatret 1961) var han helt
(Dansk Biografisk Leksikon)
sans Gêne, Eliza i Pygmalion, Den skøre Helene, Diktatorinden, Grevinde Danner, Madame Sherry og Grevinden af Nørrebro. Og samtidig vrimlede det med hendes revypræstationer i Cirkus-revyen, Nørrebro, Riddersalen, Apolloteatret, Bellevuerevyen, Stig-Lommer revyen og Aage Stentofts Leve de nordiske
(Dansk Biografisk Leksikon)
Sans-Gêne, en rolle hans ydre og tale passede til og som skaffede ham megen popularitet. N.s arbejdsevne var stor; Paul Astier i Kampen for Tilværelsen, hvis toilette-ekscentriciteter Kbh. skulle se, vekslede med Karl Moor, Ferdinand i Kabale og