sanguis
Sanguis, (lat. sanguis (i bøjningsform sanguin-)), blod.
Sanguis, (lat. sanguis (i bøjningsform sanguin-)), blod.
Sanguis draconis, (lat.), er en stærkt rød naturharpiks. Læs mere i Den Store Danske drageblodstræ
Konsanguinalt slægtskab, (1. ord af lat. consanguineus 'blodsbeslægtet', af kon- og afledn. af sanguis 'blod'), slægtskab mellem blodsbeslægtede i modsætning til beslægtethed gennem ægteskab, der betegnes affinalt slægtskab. Se slægtskab.
Sangvifikation, (af lat. sanguis blod- + fikation), bloddannelse.
Sangvinolent, (lat. sanguinolentus, af sanguis blod), blodig; blodrød; blodtørstig.
(Symbolleksikon)
sanguis) er som luften hedt og vådt og knyttet til hjertet. Luft og ild blev opfattet som aktive og maskuline, vand og jord som passive og feminine. Blandingen, temperamentum, bestemmer menneskets karakter – eller temperament; de fire temperamenter er kolerisk, melankolsk
(lex.dk)
sanguis'), kommer fra leveren gul galde (græsk 'xanthe chole'), kommer fra galdeblæren slim (græsk 'flegma'), kommer fra hjernen sort galde (græsk 'melaina chole'), kommer fra milten Overskud af en væske skulle fjernes, fx ved åreladning, vanddrivende midler eller afførende midler