samlere og jægere
Samlere og jægere, kategori for folk, der lever af jagt og af at samle bl.a. planter, rødder og nødder. Se erhvervskultur og jægere og samlere.
Samlere og jægere, kategori for folk, der lever af jagt og af at samle bl.a. planter, rødder og nødder. Se erhvervskultur og jægere og samlere.
Jægere og samlere, folk, der lever af jagt og indsamling, den ældste erhvervsform hos mennesker. Mændene driver jagt på større dyr, men kvindernes indsamling af planteføde og jagt på mindre dyr bidrager med den største del af føden. I dag
Samlere og lavere jægere Samlere og lavere jægere opfattes som den ældste erhvervsform. Arbejdsdelingen er enkel; kvindernes indsamling af planteføde udgør hovedparten af ernæringen, suppleret med mændenes jagtbytte. Samlere og lavere jægere er ikke bofaste, og deres teknologi er simpel
jægere og samlere, som i højere grad ernærede sig på indsamling af vilde agern, nødder, bær o.a. Fund i klippehuler vidner om begyndende udvikling af plantedyrkning. Efter at isen var forsvundet, og de store dyr uddøde (8000-7000 f.v.t.), udvikledes
jægere og samlere. Mange af de etniske grupper var traditionelt monarkisk organiserede; i førkolonial tid fandtes der flere mægtige kongeriger som fx Kongo-, Luba- og Lundarigerne. Kongoriget stod på sit højdepunkt i 1500- og 1600-tallet, men deltagelsen i den
jægere og samlere i regnskoven. Syd og nord for regnskoven, hvor nedbøren er mindre og kan udeblive i perioder, bliver plantevæksten mere spredt, og regnskoven afløses af savanne. Savanneområderne bebos både af bofaste agerbrugere og af nomader; de to forskellige
jægere, samlere og fiskere, der anvendte simple stenredskaber, den såkaldte Hoabinh-kultur, som kendes fra køkkenmøddinger ved kysterne og fra højlandets klippehuler, hvor man supplerede jagten med indsamling af planteføde. I Nordthailand, Indonesien og Filippinerne har nogle folkeslag levet på
samlere og jægere og holdt sammen i små mobile grupper med egalitær struktur. Øvre palæolitikum I øvre palæolitikum gjorde det moderne menneske sit indtog. Man levede som jægere og samlere og begyndte muligvis at organisere sig i større sammenslutninger eller
samlere og jægere, har ikke det fremmedgjorte forhold til naturen, man kan møde hos det moderne menneske, for hvem naturen er det, der kan ses på naturfilm, i dyreparker eller zoologiske haver. Naturfolkenes livsform ligger teknologisk set tættere på livsformen
samlere, og som stort set er udryddet eller assimileret i dag. Antropologer opdelte dem i to grupper, der beskrev khoikhoi som fastboende eller nomadiske kvægavlere og folket san som jægere og samlere, og gav dem fællesbetegnelsen khoisan. I dag anses