salmemelodi
Salmemelodi, se koral.
Salmemelodi, se koral.
salmemelodier. Inspireret af bl.a. Astrid Gøssel, den tyske folkemusikskolebevægelse og de kulturradikale strømninger i 1930'erne engagerede Bernhard Christensen sig i et musikpædagogisk arbejde for børn og unge til indøvelse af især (fri) rytme og improvisation, begreber der er væsentlige
salmemelodier kom i tiden efter Reformationen til øerne, hvor de først og fremmest blev udbredt i forbindelse med brugen af Kingos salmebog. Som i det øvrige Norden og andre steder i Nordeuropa dannede de udgangspunkt for en folkelig sangstil, kingosang
salmemelodier som f.eks. Kimer, I klokker! (1857) og I al sin glans nu stråler solen (1859), og han er kendt for sine nationale sange, f.eks. Moders navn er en himmelsk lyd (1846) og I Danmark er jeg født (1851). Henrik
salmemelodier. Han har bl.a. skrevet melodien til Grundtvigs Langt højere bjerge. Melodien var skrevet til den strofiske sang Vi alle Dig elske, livsaglige Fred. Som forkæmper for musikken som folkeopdragende element forfattede han Die nördliche Harfe (1802) og andre skrifter
salmemelodier, men i traditionen tilnærmet visesangen, bl.a. tonalt, og desuden udsmykket med forsiringer og melismer. Tvísöngur er en tostemmighedspraksis inden for visesangen med parallelle kvinter og hyppige stemmekryds. Barnagælur er remser og sange i samvær med børn; de fremføres med
salmemelodier efterhånden er gået af brug. Gennem sit lange liv besad Hartmann mange tillidsposter i musiklivet, og under hans formandskab 1839-92 blev Musikforeningen den førende koncertinstitution i København. Også på musikeruddannelsen øvede han betydelig indflydelse gennem sin lærergerning på
salmemelodier. I løbet af århundredet blev den ældre koral med hovedmelodien i tenorstemmen ligesom i en motet afløst af kantionalkoralen, der har melodien i overstemmen. Reformationstidens menighedssang var enstemmig uden instrumental ledsagelse; i større kirker kunne den udføres som vekselsang
salmemelodier. Kirkegården omkring kirken blev nedlagt i 1807, og en ny kirkegård blev anlagt oven for byen ved Vesterbjerg. Den rummer bl.a. digteren Thøger Larsens gravsted og en lang række kunstnerisk udførte gravminder fra Torvald Westergaards - senere sønnen Ejgil Westergaards
Orgelkoral, musikalsk bearbejdelse af en koral (salmemelodi), se koralbearbejdelser.