sainete
Sainete, (sp. lækkerbisken), lille munter, dramatisk enakter.
Sainete, (sp. lækkerbisken), lille munter, dramatisk enakter.
(Gyldendals Teaterleksikon)
satirer om livet i Madrid, en form der holdt sig op i 1800-tallet. I slutningen af 1800-tallet udviklede der sig flere former for S i Argentina og Uruguay: sainete criollo (satirer over underog middelklassen), sainete gauchesco (om pamp
sainete, samtidens yndede syngespil og komedier. Handlingen er som oftest henlagt til det folkelige Madrid, og dialogen mellem de stærkt typificerede personer er livlig og rap, krydret med madrilensk slang og vid. Arniches nød en betydelig popularitet blandt sin tids
Saynète, se sainete.
(Gyldendals Teaterleksikon)
sainete. Denne lette humoristiske form blev hurtigt meget populær og førte til udviklingen af en ny stilart, el grotesco. Perioden 1925-40 var kendetegnet ved eksperimenterende skriveaktivitet inden for en lille gruppe af dramatikere. Nye uafhængige teatre opstod, heriblandt El
(Gyldendals Teaterleksikon)
sainete (enakter). Hans ca. 270 værker skildrer sæder og skikke blandt borgerskabet i Madrid i begyndelsen af det 20. årh. i en folkloristisk og let tone, stilen er levende og slagfærdig, mens handlingen holder sig inden for sømmelighedens grænser. De
(Gyldendals Teaterleksikon)
af sainete, som med fokus på samfundets laveste klasser stillede illusion over for virkelighed i et satirisk sprog. B opstod i slutningen af 1800-tallet, men forsvandt igen omkring 1920. Genren blev genoptaget som propaganderende massekommunikationsform under Fidel Castros styre.
(Gyldendals Teaterleksikon)
sainete, til dels skrev psykologisk realistiske værker, der åbnede op for en ny generation. Den politiske satire fandt man hos Emilio Campos (også kaldet Campitos) og hans musikalske revyer. Borgerkrigen fra 1948 og det efterfølgende militærdiktatur indtil 1957, la violencia
(Gyldendals Teaterleksikon)
sainetes. 1800-tallet kom flere dramatikere til, bl.a. Gertrudis Gómez de Avellaneda, som også fik en vis popularitet i Spanien, men perioden var præget af censur og kolonistisk overherredømme. Centralt står Joaquín Lorenzo Luaces, som med sine satiriske, kolonikritiske og
(Gyldendals Teaterleksikon)
i 1700-tallet af sainete. Bibliografi: Rennert, H A The Spanish Stage in the Time of Lope de Vega 1963; Shergold, N D A History of The Spanish Stage from Medieval Times until the End of the Seventeenth Century 1967.