sagsøgte
Sagsøgte er den, som en borgerlig retssag anlægges imod.
Sagsøgte er den, som en borgerlig retssag anlægges imod.
sagsøgte forgæves have været indstævnet tre gange for tinget, således at det var åbenbart, at sagsøgte ikke ville møde op og lade retten afgøre sagen. Fordeling medførte bl.a., at sagsøgte ikke længere kunne optræde i retten eller afhænde sin faste
sagsøgt, medmindre andet er bestemt ved lov eller aftalt mellem parterne. For fysiske personer er hjemtinget den retskreds, hvor bopælen ligger. Har den sagsøgte ingen bopæl, er hjemtinget den retskreds, hvor han opholder sig. Har sagsøgte hverken bopæl eller kendt
sagsøgte er bosat, actor sequitur forum rei, dvs. sagsøger må følge sagsøgtes domstol. Det europæiske regelsæt indeholder også supplerende værneting, der kan anvendes ud over bopælsværnetinget. Det er fx tilfældet for tvister om kontrakter og erstatning uden for kontrakt. Parterne
sagsøgte har afgivet et løfte af et bestemt indhold over for sagsøgeren, eller at sagsøgte har begået en ansvarspådragende handling, som har påført sagsøgeren et tab. Sagsøgtes begrundelser for sin påstand om hel eller delvis frifindelse kaldes indsigelser. Retten er
sagsøgte part og 11 mededsmænd aflagde ed. Mededsmændende aflagde ikke ed på skyldsspørgsmålet, men på sagsøgtes karakter og troværdighed. Hvis ikke alle mededsmænd ville aflægge ed på sagsøgtes troværdighed brast beviset. I den middelalderlige lovgivning forekom også eder, der blev
sagsøgte eller sagsøgtes advokat, der supplerer. Herefter foretages den direkte del af bevisførelsen i form af parts- og vidneforklaringer; hovedforhandlingen afsluttes med parternes procedure, hvori de redegør for deres opfattelse af sagen. Der kan herefter efter behov fremføres endnu et
er retten til at blive sagsøgt ved en bestemt domstol, fx gejstliges ret i middelalderen til at blive sagsøgt ved kirkens egne domstole. Læs mere i Den Store Danske værneting kanonisk ret
sagsøgte tillige sagens første processkrift. Stævning i en borgerlig sag skal efter Retsplejeloven bl.a. indeholde oplysninger om parternes navne, sagsøgers påstand, dvs. det krav, som sagsøger retter mod sagsøgte, en udførlig fremstilling af de faktiske omstændigheder, som påstanden støttes på
sagsøgte, som er en forudsætning for, at der kan afsiges udeblivelsesdom (se udeblivelse), såfremt sagsøgte ikke afgiver svarskrift (se skriftveksling) eller udebliver fra et retsmøde. Tingfæstningen har tillige betydning for spørgsmålet om forældelse af fordringer. Straffesager tingfæstes ved anklageskriftets indlevering