sagefald
Sagefald, se sigt- og sagefaldsret.
Sagefald, se sigt- og sagefaldsret.
sagefald, der ud over penge også omfattede genstande og ejendomme, en betydelig rolle gennem hele middelalderen. Fra 1200-tallet blev sagefald i stigende omfang overladt til herremændene samt kirkelige institutioner, fx bispestole og klostre. Lovgivningen i begyndelsen af 1500-tallet
sagefald. Efter Reformationen blev de gejstlige birker enten nedlagt eller omdannet til kongelige birker. I tiden mellem 1536 og enevældens indførelse 1660 øgedes antallet af adelige birker, bl.a. i forbindelse med overdragelse af krongods til adelen. Kort før 1660 var
(Danmarkshistorien)
sagefald (bøder) og sise, den i 1466 indførte og fra 1488 permanente skat på tysk øl. Selv om Skånemarkedet var på retur, indkom der dog i efterårssæsonen 5-6000 mark, medens Øresundstolden blev anslået til at give 2-3000 nobler
(Danmarkshistorien)
sagefald, dvs. bøder og forbrudt gods. Først fik enkelte godsejere, især kirkelige institutioner og rigsråder, ret til at indkassere en del af de bøder, deres fæstebønder blev idømt ved domstolene. Det var et særligt privilegium. Men i Frederik 1.s
(Dansk Biografisk Leksikon)
sagefald af Svendborg by og havde flere af de nærliggende småøer i pant, har hans magtstilling i Sydøstfyn været nærmest suveræn. Også uden for denne landsdel havde han dog forleninger; når han 1452 nævnes som høvedsmand på Laholm drejer det
(Dansk Biografisk Leksikon)
sagefald og told af Viborg by som for øvrigt havde været tillagt tidligere landsdommere, og han blev atter eneste landsdommer. Men frem i første række trådte M. ikke. At han ikke havde gjort sig elsket af menigmand under udøvelsen af
(Danmarkshistorien)
sagefald [bøder], oldengæld for svin på skov, gæstning, tjeneste og alt andet, skal han beholde på livstid. Til gengæld skal han holde godset bebygget, holde skovene ved hævd og ikke besvære bønderne med ulovlig tynge.” Dvs. at kun den nøgne
(Danmarkshistorien)
sagefald, gæsteri, ægt [kørselshoveri] arbejde eller anden besværing.” Så enkelt kunne det siges. Her blev det opsummeret og klart udtalt, hvad adelen ønskede som det retslige grundlag for dens forhold til „undersåtterne”. Vejviser Værket Danmarkshistorien i 17 bind udkom i