søtænder
Søtænder, Scaphopoda, klasse af bløddyr. Skallen er 3-6 cm, konisk, rørformet og oftest noget buet, så den ligner en stødtand fra en elefant. Der findes ca. 300 nulevende arter, der alle er marine, heraf ca. ti arter i danske
Søtænder, Scaphopoda, klasse af bløddyr. Skallen er 3-6 cm, konisk, rørformet og oftest noget buet, så den ligner en stødtand fra en elefant. Der findes ca. 300 nulevende arter, der alle er marine, heraf ca. ti arter i danske
søtænder og skallus, samt tre mindre klasser: ormebløddyr, urbløddyr og de kun fra forsteninger kendte Rostroconcha, som ikke har et egl. dansk navn. Forsteninger af bløddyr kendes fra det tidligste Kambrium (ca. 540 mio. år siden), og bløddyrklasserne har således
samfund, hvor materiel velstand gav prestige; rigdom regnedes i spættehoveder og skaller af søtænder, som fremvistes ved årlige ceremonier. Guldfund skabte ca. 1850 uro i området, og i 1864 fik hupaterritoriet reservatstatus. Hupa talte i 1990'erne ca. 2000 mennesker.
(Naturen i Danmark)
søtænder fra det (figur 10-16). Desuden indeholder det brachiopoder, koraller, søliljestilke, pigge af søpindsvin, hajtænder og øresten fra fisk. Nederst i grønsandet ses ofte et tyndt lag med rullesten, som består af løsrevne stykker af den underliggende Danienkalk. Laget
(Trap Danmark)
søtænder og millimetersmå foraminiferer. Lokaliteten langs Køge Å er typelokalitet for tidsafsnittet Selandien, der er opkaldt efter Sjælland og dækker perioden for 61,6 til 59,2 mio. år siden. Videre læsning Læs mere om natur og landskab i Køge
(Naturen i Danmark)
Søtænder (3) Ormebløddyr (3) Ledorme (Annelida) – Børsteorme (Polychaeta) (400) Snabelorme (Sipuncula) (20) Tungeorme (Echiura) (5) Krebsdyr (Crustacea) – bl.a. Rankefødder (Cirripedia) – rurer og langhalse (10), desuden mange parasitiske arter Tanglus (Isopoda) – fritlevende (30), desuden mange parasitiske arter Tanglopper (Amphipoda) (250) Tibenede
(Naturen i Danmark)
søtænder ligner mest orme, men tilhører bløddyrene ligesom snegle og muslinger. Det ca. 6 cm lange, skinnende ormebløddyr (Chaetoderma nitidulum) lever overvejende af kiselalger og foraminiferer, der punkteres af en kegleformet tand. Skallen af almindelig søtand (Antalis entalis) ligner en
(Naturen i Danmark)
søtænder er fundet i formationen. Gruslagene i klinten syd for Hasle indeholder ofte mørkfarvede sten, som ved nærmere eftersyn viser sig at være tænder og knoglefragmenter fra fisk, svaneøgler og andre krybdyr (figur 9-22). Ammonitfaunaen, der især er fundet