søndagsbogstav
Søndagsbogstav, bogstav, der tildeles hvert enkelt år for at beskrive søndagenes placering i det, se påske (beregning af påskedagens dato).
Søndagsbogstav, bogstav, der tildeles hvert enkelt år for at beskrive søndagenes placering i det, se påske (beregning af påskedagens dato).
søndagsbogstavet, der fremkommer således: De første syv dage i året benævnes med bogstaverne A til G, hvorefter der begyndes forfra, således at den 1. januar hedder A, den 7. G, den 8. igen A osv. På denne måde får hver
mandag i et skudår med solcirkel-nummeret 1 (se søndagsbogstav); samtidig er året det første år i en indiktionscykel (se indictio) og har gyldentallet 1 (se epakt). Denne situation indtræffer med 28∙15∙19 = 7980 års mellemrum, den julianske periode.
søndagsbogstaver og gyldental er indskåret. Det er gyldentallene, som fastlægger, hvornår et års nymåner (oldn. prim) indtræder inden for den 19-årige Metons cyklus, der har givet kalendertypen navn. Betegnelsen anvendes især i Norge, mens rimstav (oldn. rim 'kalender') hyppigst