søkrig
Søkrig, se krig.
Søkrig, se krig.
Søkrig), Den del af staters væbnede konfrontation, der finder sted på havet, kan spores næsten 4000 år tilbage i historien, og søkrigens mål har altid været dels at sikre eget brug af have og farvande til angreb, forsvar, blokade, transport
Søkrigen spillede kun en birolle. Selvom det kom til sammenstød, vigtigst Jyllandsslaget, så var flådernes rolle primært at støtte hæren og især at virke som blokadevåben; den britiske flåde blokerede således forsyningsvejene til Tyskland, mens tyskerne, i strid med folkeretten
Interest of America in Sea Power, Present and Future (1897). Mahan var ligesom Karl Clausewitz for landkrigens vedkommende og Giulio Douhet for luftkrigens den første, der foretog en egentlig analyse af søkrigens strategi. Læs mere i Den Store Danske militærhistorie
søkrig i Østersøen. Den tyske Kriegsmarine anvendte også Bornholm som testbase for undervandsbåde, og der var lyttestationer ved Levka og Snogebæk. Den væsentligste tyske aktivitet på Bornholm knyttede sig til udviklingen af V1- og V2-raketterne. Når der blev foretaget
søkrig, kaperfart og sørøveri var flydende. Omkring 1625 begyndte den engelske og franske, senere hollandske og danske kolonisering af de øer, som spanierne havde ladet ligge, og med indførelsen af sukkerdyrkning på slaveplantager fra ca. 1640 fik de stor økonomisk
søkrig, krigsfanger samt civilbefolkningen. Konventionerne finder anvendelse, uanset om den væbnede konflikt, krigen, er tilladt eller ej. Konventionernes sigte er rent humanitært, nemlig at sikre, at staterne under væbnede konflikter søger at mindske de menneskelige lidelser mest muligt. Konventionerne har
søkrigene mod Frankrig, blev 1796 øverstkommanderende i Vestindien og førte i 1801 den flåde, der under Horatio Nelson nedkæmpede den danske styrke den 2. april i Slaget på Reden. Parker polemiserede i sine sidste år mod Nelson, som han anklagede
søkrig mod det oprørske Sverige. På øen lå han i konflikt med befolkningen, som klagede over hans skatteudskrivning. I 1509 fratrådte han Gotland og blev admiral for den nyskabte danske orlogsflåde og havde som admiralskib det vældige skib Engelen. 1499 til
søkrig og anførte 1535 et stort anlagt spansk-tysk-italiensk flådetogt mod Tunis, hvilket dog ikke svækkede osmannerne nævneværdigt. I 1536 angreb Frans 1. på ny og invaderede bl.a. Savoyen, der efter indgåelsen af en våbenstilstand i 1538 forblev besat