sødkirsebær
Sødkirsebær, se kirsebær.
Sødkirsebær, se kirsebær.
Sødkirsebær, der stammer fra fuglekirsebær, blev indført til Rom før vor tidsregning og formentlig til Danmark i tidlig middelalder. Surkirsebær, P. cerasus, forekommer forvildet fra dyrkning i hegn og skove. De japanske kirsebær, der dyrkes som prydtræer, har været dyrket
Van, nordamerikansk sort af sødkirsebær med meget store, mørkerøde bær, der modner sidst i juli. Frugtkødet er rødt, fast og saftigt med syrlig-sød smag.
sødkirsebær. Den viser sig som brune bladpletter, visne skud og indfalden bark; træer kan angribes så voldsomt, at de går ud. Udskillelse af klart, brunt slim, gummiflåd, kan optræde ved sår på barken. Smitstof spredes især under fugtige betingelser, og
Büttners rote, bütners rote, tysk sort af sødkirsebær. De rødgule bær har sødt, saftigt frugtkød, der rødmer omkring stenen; høstes sidst i juli.
Early rivers, engelsk sort af sødkirsebær med middelstore bær med mørkerød dækfarve og saftigt, blødt frugtkød med syrlig-sød smag; høstes ca. midt i juli.
sødkirsebær, pære og æble; dyrkningen af de forskellige arter er beskrevet under de respektive stikord. Ingen ved nøjagtigt, hvornår man begyndte at avle frugt, men arkæologiske fund peger på, at æbler har været dyrket i Europa i ca. 5000 år
sødkirsebær. De vigtigste frugtplanter fra subtropisk klima er: vindrue, melon, figen, citrusfrugter, vandmelon, fersken, daddel, abrikos og granatæble. De vigtigste frugtplanter fra tropisk klima er: banan, mango, ananas, papaya, guava, passionsfrugt og litchi. Anvendelse Frugtplanter spises især friske, men mange
sødkirsebær. Stamme og grene er karakteristisk tværstribede. Bladene er ægformede, og bladstilken har 1-2 nektarkirtler. Blomsterne sidder i skærme. De sortrøde frugter er ca. 1 cm og kugleformede, smagen varierer fra sødt til blåsyreagtigt bittert. Dyrkede fuglekirsebær spreder sig
Lapins, sort af sødkirsebær med selvbestøvende blomster og store, mørkerøde og faste bær med god aroma; modner først i august.