sød kartoffel
Sød kartoffel, se batat.
Sød kartoffel, se batat.
er en stivelsesplante i snerlefamilien. Den stammer oprindelig fra Mexico og videre ned gennem Mellemamerika til Venezuela, Colombia og Ecuador, men dyrkes i dag overalt i troperne og subtroperne. Det er en flerårig, krybende, meterlang urt med hjerte- til pilformede
kartoffel (Solanum tuberosum) taro (Colocasia esculenta) arter af amorphophallus (Amorphophallus) Stivelse i opsvulmede rødder maniok (Manihot esculenta) arter af yams (Dioscorea) batat, sød kartoffel (Ipomoea batatas) Anvendelse De stivelsesholdige planter er vigtige basisfødevarer over hele verden. Planterne spises sjældent rå
sød kartoffel. Historie Kartoflen blev midt eller sidst i 1500-tallet bragt til Europa af spanske Amerikarejsende. I det følgende århundrede bredte brugen sig dog kun langsomt fra Spanien til andre europæiske lande, bl.a. fordi de først indførte planter var
sød kartoffel). I Mexico-Mellemamerika er det pandekagelignende majsbrød tortilla en central del af den daglige mad. Blandt indianerne i Amazonas er maniok (der anvendes til kassavamel) og melbanan blandt de vigtigste ingredienser. Kød er de fleste steder som oftest
chili. Retten serveres ofte med majskolber, sød kartoffel og grøn salat. Limesaften denaturerer proteinet i fiskekødet, omtrent som ved kogning. Det således præparerede fiskekød blandes alt efter nationale skikke med hakket eller udskivet rødløg, udskåret rocoto (Capsicum pubescens) og/eller chili.
Patat, (it. og sp. patata, egl. samme ord som sp. batata 'batat' (på Haiti betegnelse for en plante, hvis knolde nu bruges som søde kartofler)), kartoffel.
kartoffel, jordskok) rødder (fx gulerod, radise) umodne frugter (fx tomat, sukkerært, grønne bønner) umodne frø (fx grønne ærter) Adskillelse af grøntsager fra andre plantegrupper Grøntsager adskiller sig fra tre andre grupper af spiseplanter: stivelsesplanter, bælgfrugter og olieplanter. Grøntsager indeholder normalt mindre stivelse end stivelsesplanter, mindre protein end bælgfrugter og mindre
søde frugter i tørret udgave samt nødder og mange krydderier (nelliker, kanel, safran og især muskat) er i dag hyppige ingredienser i spansk madlavning. Med opdagelsen af Amerika kom tomater og peberfrugter, som i dag er grundlaget for talrige spanske retter, samt kakao, bønner, majs og den uundværlige kartoffel
kartoffel, i princippet en fællesbetegnelse for alle destillerede drikke verden over, også når udgangspunktet er druer, frugter, korn, ris eller sukkerrør. De fleste brændevine indeholder 38-45% alkohol. Destilleringsmetoden kom til Europa med araberne, og deres ord for alkohol (al-kuhl) og alambic (al-ambig) for destillationsapparatet anvendes stadig. Brændevin