sø
søer især findes på lerede morænejorder som de østdanske. Kun ca. 2760 af de mere end 100.000 danske søer er større end 1 ha, og blot 11 er over 500 ha. Lavvandede og dybe søer Omkring halvdelen af de større
søer især findes på lerede morænejorder som de østdanske. Kun ca. 2760 af de mere end 100.000 danske søer er større end 1 ha, og blot 11 er over 500 ha. Lavvandede og dybe søer Omkring halvdelen af de større
søer. Begrebet eutrofiering er senere anvendt bredere om overgødskning, især af vandområder, men også af landområder som heder og skove. Eutrofiering af søer og havområder er fra slutningen af 1950'erne blevet et af de mest udbredte forureningsproblemer, fordi der
søer (over 500 m2). Søer med samme afløb til havet danner et søsystem. Blandt de største er Vuoksi-, Kymi- og Paatselvenes søsystemer med hhv. 22.560, 12.460 og 22.800 søer. Hver af de tre har en stor centralsø: Saimaa, Päijänne og
søer, hvor arterne ikke tidligere fandtes. I 1878 blev sandarten indført til landet gennem udsætning i søer i Odense Ås vandsystem. Siden er den udsat i en lang række søer overalt i landet, og den betragtes i dag som en
søer og i havet. Særligt kraftige opblomstringer skyldes store tilledninger af kvælstof og fosfor fra landbrugsarealer og spildevand fra byer. Mange forskellige algearter kan danne masseforekomst, men i en bestemt opblomstring dominerer én eller få arter. Masseforekomst følges sædvanligvis ikke
søer med krat. Mange småhuller og damme er blevet sløjfet, fordi de lå i vejen for de store landbrugsmaskiner; andre er omdannet til vildtremiser. Efter 1980 er der kommet en modbevægelse fra rekreative naturinteresser: Mange indvundne arealer bliver atter til
søer og havområder. Før 1950 blev det meste spildevand fra husholdninger og industrier sendt ud i vandløb, søer og hav uden egentlig rensning. Derefter blev rensningen gradvis forbedret. Fra omkring 1975 til midten af 1980'erne modtog de kommunale rensningsanlæg
De Store Søer, søer i Nordamerika, se Great Lakes.
Søer, to søer mellem Næstved og Sorø, kun adskilt af en lav tange med et kort løb. De fylder nordenden af en nordvest-sydøstgående tunneldal og danner en 8 km langsø, hvis dødisprægede bund har grunde og undersøiske skrænter ned
Søer, fem små lavvandede, fredede hedesøer i Vestjylland mellem Bækmarksbro og Vemb, 20 km vest for Holstebro. De er hver mellem 2 og 5 ha og omgivet af hede og plantage. De består af grundvand og har hverken til- eller