rute – vej eller retning
En rute er en vej eller retning, der skal følges.
En rute er en vej eller retning, der skal følges.
er en metaltråd eller lamel, der på særlige rutevæve indføres efter hvert fjerde eller femte skud for at danne løkker af kædetrådene; herved fås bouclé (épinglé). Hvis ruten udstyres med et barberblad, bliver stoffet skåret op til ruteplys (moquette).
rute (færgerute) over et farvand, som typisk er en flod, en sø eller et sund. Der findes dog også færgeruter, som går over åbne farvande. En færgerute vil normalt forbinde to ruter over land (typisk tog- eller vejruter), så der
ruten fik bygget en hjuldamper i England ved navn "Frederik den 7." Ruten havde dårlig søgning indtil kongen selv benyttede færgen til en rejse fra Roskilde til Jægerspris. Snart fik ruten bygget endnu en færge, et dampdrevent skrueskib (det første
Ruten følger stort set Jyllands vestkyst fra Rudbøl ved den dansk-tyske grænse til Skagen. Den går således gennem de ti kommuner, som grænser ud til Vesterhavet og Vadehavet. Ruten, som er Danmarks ældste nationale rute, etableret i 1970'erne
Rut. Kirkegården Kirkegården er vistnok udvidet på de fleste sider, dog næppe mod nord. Den hegnes nu af simple diger af stablede kampesten fra midten af 1800-tallet, bag hvilke der er opfyldt med jord. Anlægget havde før i tiden
Ruter versus kunstveje Det er ikke så ligetil at definere begrebet vej, fordi ordet både betyder en retning, en metode, en rute og et fysisk anlæg. Det er lettere med vejretten, der i Danmark er knyttet til hævd og ruter
ruter længere. Man kan se det i Danmark, hvor fx Cimber Air flyver på ruter, som SAS tidligere sad på. Når Cimber Air kan opretholde disse ruter, hvor SAS ikke kunne generere et overskud, er det blandt andet fordi, der
ruten. I september 2011 overtog Förde Reederei Seetouristik ruten Aarhus-Kalundborg fra Mols-Linien og har siden drevet ruten gennem datterselskabet Kattegatruten A/S. I 2010 havde Förde Reederei Seetouristik mere end 1000 ansatte og 30 fartøjer og transporterede 5,4 mio
ruter og ruter på tværs mellem udskibningsstederne langs kysterne. Fra anden halvdel af 1800-tallet bredte markerne sig de fleste steder på vejens bekostning, men mellem Sorgbrück og Kropperbusch nord for Rendsborg kan man opleve strækninger af den såkaldte Oksevej