runesten
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige
Runesten Det er de yngre runer, der er brugt på vikingetidens runesten, rejst ved gravpladser, veje, broer og vadesteder til minde om døde. Langt de fleste runesten findes i Sverige, der har over 3000 indskrifter på rejste sten, på jordfaste
runesten fra Hedeby fra omkring 900 omtaler Gnupa og Sigtryg som konger. Lidt ind i 900-tallet kom Jellingdynastiet til magten. Harald 1. Blåtand hævder på sin runesten i Jelling, at han vandt sig hele Danmark. Det kan betyde, at
runesten i tårnrummet samt den for Nordjylland sjældne prædikestol fra 1700-tallet. Kirkebygning Kirken består af et kor med apsis og et skib fra romansk tid (ca. 1050-1275). Senere i middelalderen, i sengotisk tid (ca. 1400-1550), tilføjede man
runesten fra 900-tallet ved Jelling Kirke. De to runesten er rejst af Jellingkongerne, Gorm den Gamle og Harald 1. Blåtand. De to runeindskrifter spænder over religionsskiftet i Danmark. Den lille Jellingsten Det er uvist, hvor den lille Jellingsten, kong
runesten, som nu alle er opstillet i kirkeruinen. Den ene i tre stykker har indskriften, ”Barne og Sibbe og Tue de rejste stenen efter deres fader Kæld. Krist hjælpe hans sjæl”. Den anden lyder, ”Barne og Tue og Asgot lod
lang skibssætning med runesten som stævnsten fra vikingetiden. Skibssætningen, der er omgivet af to bronzealderhøje, er placeret nær landsbyen Bække ca. 25 km nordvest for Kolding. Fra Bække Kirke kendes endnu en runesten. Læs mere i Den Store Danske runer
runesten fra 900-tallet i tårnrummet. Kirkebygning Kirken består af et kor og et skib fra sidste halvdel af 1100-tallet. I senmiddelalderen opførte man et tårn på vestenden, som sidenhen blev revet delvist ned, og derfor i dag indgår
Flemløsestenen er en runesten, flyttet til Jægerspris Slotspark fra Sydfyn, hvor den hører til en lille gruppe af meget tidlige runesten fra 700-tallet. Den er sat efter goden Roulf, Helnæsstenens rejser. Læs mere i Den Store Danske runer
runesten, rejst på Frösön i Storsjön i Jämtland. Det er også den eneste runesten fra Jämtland. Stenens indskrift omtaler Østman, Gudfasts søn, der lod stenen rejse, lod bygge bro (for sjælens frelse) og "lod Jämtland kristne". Runestenen vidner om den