reigen
Reigen, (ty. Reigen ringdans, runddans, kædedans), runddans.
Reigen, (ty. Reigen ringdans, runddans, kædedans), runddans.
runddans); netop denne rent driftsmæssige sammenhæng fremhæver deres ensomhed. Arthur Schnitzlers kritik kan også rette sig mod hele samfundet som i komedien Professor Bernhardi (1912), hvor han angriber antisemitismen, eller den kan afføde et pessimistisk syn på et døende samfund
Carmagnole, 1792-93 udbredt fransk revolutionssang med tilhørende runddans. Omkvædet lyder: "Dansons la carmagnole! Vive le son du canon!". Carmagnole er også navn på en kort jakke, der stammer fra Sydfrankrig og blev mode i Paris under Den Franske Revolution.
runddans i både todelt og tredelt takt, men efterhånden blev betegnelsen forbeholdt vals i tredelt (især 3/4) takt, og de todelte valse fik navne som skotskvals, hopsavals eller hamborgvals. I 1840'erne holdt polkaen sit indtog, og den blev omgående
Galop, (af fr. galopper 'galoppere', vist af germ. wala hlaupan 'løbe godt'), galopade, livlig parvis runddans til musik i todelt takt. Galop opstod i begyndelsen af 1800-t. og kendes i Danmark fra omkring 1830.
Runddans angiver føde i kort afstand fra boet. Danse i et ottetal fortæller, at føden befinder sig mere end ca. 100 meter fra boet. Dette "biernes sprog" blev opdaget af den østrigske biolog Karl von Frisch. Sværmning Honningbier spredes ved
er en folkelig dansk parvis runddans i todelt (2/4) takt. Dansene hopsavals og hopsvals kendes i Danmark fra begyndelsen af 1800-tallet. Læs mere i Den Store Danske vals
runddans, dans i en lukket kreds. I mange kulturer har dans i kreds været tillagt symbolsk betydning; kredsdansens cirkelbevægelse omkring genstande eller mennesker har været brugt til at afgrænse og lukke rummet omkring noget eller nogen, man ville beskytte eller
punkteret rytmik. I kunstmusikalsk sammenhæng har bl.a. Chopin anvendt formen til en række klaverstykker. I Danmark findes mazurkaen som dans kun i form af den parvise runddans polka-mazurka, som bl.a. H.C. Lumbye har skrevet melodier til. Se også nationaldans.
Molevit, (omdannelse af fr. menuet ved sammenblanding med molinask (s.d.), i betydningen 'redelighed' o.l. under påvirkning af emolet (s.d.)), dialekt; menuet; betegnelse for forskellige gammeldags bondedanse i adstadigt tempo, men afsluttet med runddans i et voldsomt tempo.