New Horizons
rumsonde til Pluto og Kuiperbæltet. Den knap 480 kg tunge rumsonde blev opsendt 19.1.2006 fra Cape Canaveral med en Atlas V-raket. De første par måneder efter opsendelsen gik med at teste rumsonden, og under det meste af rejsen var
rumsonde til Pluto og Kuiperbæltet. Den knap 480 kg tunge rumsonde blev opsendt 19.1.2006 fra Cape Canaveral med en Atlas V-raket. De første par måneder efter opsendelsen gik med at teste rumsonden, og under det meste af rejsen var
rumsonder. ExoMars 2016 Den 14. mars 2016 opsendtes den første rumsonde i ExoMars-programmet af en russisk Proton-raket fra Bajkonurkosmodromen. Rumsonden består af kredsløbsfartøjet Trace Gas Orbiter (TGO) og landingsmodulet Schiaparelli. Den er opkaldt efter den italienske astronom Giovanni
rumsonde, der er i kredsløb om Jupiter for at kortlægge magnetfeltet, opmåle planetens faste kerne og undersøge vand- og ammoniakindholdet i den dybe atmosfære. Missionen kræver, at Juno er tættere på Jupiter end Galileo, der var den første rumsonde i
rumsonden lande på en kometkerne og tage en prøve med hjem til Jorden. CNSR fik navnet Rosetta efter Rosettestenen (eng. Rosetta Stone), fordi man mener, at kometer indeholder uændret materiale fra Solsystemets dannelse; Rosetta skulle således ligesom Rosettestenen give et
Rumsonden blev anbragt i et parkeringskredsløb, hvorfra Fregat-rakettrinnet skulle have sendt rumsonden videre mod Mars. Af endnu ukendte grunde svigtede rakettrinnet, og Fobos-Grunt strandede i kredsløb om Jorden. Den 22. november 2011 lykkedes det for ESA's 15 m
rumsonde. Galileo blev opsendt fra rumfærgen Atlantis 18.10.1989 med det formål at udforske Jupiter. For at spare brændstof lod NASA Galileo flyve ind forbi Venus, forbi Jorden og ud i asteroidebæltet, hvor den bl.a. observerede to asteroider. Galileo passerede atter
rumsonde, der indsamlede partikler fra solvinden og returnerede med dem til Jorden. Genesis blev opsendt 8.8.2001 og begyndte i december 2001 indsamlingen af partikler fra Lagrangepunktet L1 mellem Solen og Jorden i en afstand af ca. 1,5 mio. km
rumsonder viser tydeligt, at der har været flydende vand på Mars' overflade tidligere i dens historie. I dag er overfladen forholdsvis tør, og det var længe opfattelsen, at det vand, der findes på Mars i dag, udelukkende findes som is
tilstand. Raketterne brændte i 146 sekunder og giver mulighed for at beregne brændstofindholdet mere præcist i fremtiden for andre rumsonder. Tyve minutter efter slukkede Stardust for sin radio for bestandig, for ikke i fremtiden at kunne forstyrre andre rumsonders kommunikation.
rumsonde opsendt med rumfærgen i oktober 1990. Sonden fulgte en bane til Jupiter og benyttede Jupiters tyngdefelt til at gå ind i en bane omkring Solen med en omløbstid på 6,2 år. Banen hælder 80° i forhold til ekliptikas