rudskalle
Rudskallen er en almindelig dansk ferskvandsfisk i karpefamilien. Den findes i det meste af Europa. Rudskallen er højere i kroppen end skallen og har stærkt røde finner. Den kan blive op til ca. 45 cm og lever af planter og
Rudskallen er en almindelig dansk ferskvandsfisk i karpefamilien. Den findes i det meste af Europa. Rudskallen er højere i kroppen end skallen og har stærkt røde finner. Den kan blive op til ca. 45 cm og lever af planter og
rudskalle, skalle, strømskalle, smerling, dyndsmerling, pigsmerling og suder. Indslæbte arter som sølvkarusse, bitterling og båndgrundling forekommer også. Karpefisk som spisefisk Karpefisk var tidligere de eneste mulige friske spisefisk i områder med stor afstand til havet og har derfor været opdrættet
rudskalle, aborre, sandart, karpe og ål. I saltvand fanges ørred, laks, ål, multer, fladfisk og torskefisk og i brakvand desuden aborre og gedde. Der findes ingen pålidelig statistik for lystfiskernes fangster i fersk- og saltvand. Organisation Kun et mindre antal
(Naturen i Danmark)
rudskallen den, der har den største andel af planteføde på sin menu. Det er især trådalger, rudskallen æder. Dyreplankton ædes faktisk af alle søfisk. Uanset deres senere placering i fødegrupperne, starter de alle med at æde dyreplankton som yngel, selv
(Trap Danmark)
rudskalle, brasen, løje, regnløje, karpe, suder, karusse, aborre og hork. I 1952 blev sandart udsat i søen og har i dag en tæt bestand. Søens ynglefugle tæller bl.a. toppet lappedykker, knopsvane, grågås og hvinand. Desuden raster bl.a. hvinand, troldand og
(Trap Danmark)
rudskalle, brasen, løje, regnløje, karpe og hork. Desuden har søen en bestand af flodkrebs. På murene af det ca. 900 år gamle Bastruptårnet ved søens nordbred vokser den sjældne og fredede bregne murrude. Bastrup Sø indgår i et stort område
(Trap Danmark)
rudskalle, gedde, aborre, ål, tre- og nipigget hundestejle samt bæk- og havlampret. Det er dog næppe sandsynligt, at regnbueørred, kildeørred og havlampret yngler her. Nær udløbet i Nibe Bredning kan man også møde skrubber i åen.Insektlivet er ligeledes rigt
(Trap Danmark)
rudskalle og karpe. Desuden er der registreret både ål og ørred. Fiskebestanden er således domineret af arter, der kan tåle store udsving i temperatur og meget lave iltkoncentrationer. Suder og karusse kan eksempelvis tåle iltkoncentrationer helt ned til 0,5 mg
(Trap Danmark)
rudskalle, brasen, suder, løje, aborre og hork. Ynglefuglene tæller bl.a. blishøne, toppet lappedykker, rørsanger, rørspurv og nattergal, og om vinteren raster toppet lappedykker, troldand, taffeland, hvinand og stor skallesluger på søen. Om sommeren er det muligt at bade i Buresø
(Trap Danmark)
rudskalle og hundestejler. Egå Engsø er dog nok bedst kendt for sit fugleliv, og siden anlæggelsen i 2006 er der observeret mere end 230 forskellige arter i og omkring søen. På de to øer har hættemåger anlagt kolonier, hvor også