ringsæl
Ringsælen bliver op til 165 cm lang og vejer 50-100 kg. Nyfødte unger er 60-65 cm lange og vejer 4-5 kg. Den har en arktisk cirkumpolar udbredelse, men strejfende individer kan findes længere mod syd. Der er
Ringsælen bliver op til 165 cm lang og vejer 50-100 kg. Nyfødte unger er 60-65 cm lange og vejer 4-5 kg. Den har en arktisk cirkumpolar udbredelse, men strejfende individer kan findes længere mod syd. Der er
(Dansk Pattedyratlas)
Ringsæl, Ringsælen har traditionelt været regnet for en dansk sæl sammen med spættet sæl og gråsæl, men den er kun registreret fem gange i danske farvande siden 1900. Den er blandt de mindste sæler i verdenen. Arten lever cirkumpolart tilknyttet
(Naturen i Danmark)
Ringsælen (Phoca hispida) er udbredt i hele det arktiske område. Den yngler som grønlandssælen på is og er derfor knyttet til havområder med i de mindste sæsonmæssige isdannelser. Den nærmeste ringsælbestand lever i den indre Østersø, og dyr herfra gæster
ringsæl, og i søen Saimaa i SØ-Finland findes en underart af ringsæl; en af de ganske få sæler, der lever hele sit liv i ferskvand. Fuglelivet adskiller sig mere fra det norske og svenske, selvom der også er et
ringsæler, men også fisk, fugle og landpattedyr som fx ren, ræv og hare indgik som fangstemner. Jagten blev suppleret med indsamling af fugleæg, bær, urter og tang. Der var store regionale forskelle; i det arktiske klima mod nord drev man
ringsælen, der har været af central betydning i udviklingen af den inuitiske fangerkultur. En anden ægte arktisk sæl er hvalrossen, der findes i Polarhavets randzone. Småflokke træffes nord for Scoresby Sund og i Vestgrønland ud for de centrale dele samt
Ikamiut, bygd i Vestgrønland i Qaasuitsup Kommunia; 63 indb. (2016). Bygden ligger yderst på en halvø i Disko Bugt; befolkningen ernærer sig ved fangst og fiskeri, bl.a. fjordtorsk, havkat og netside (ringsæl). Byen har en fiskefabrik.
ringsæl, men andre havpattedyr, fisk, fugle og vegetabilsk føde kan indgå i kosten. Isbjørnen æder især sælernes energirige spæk og er særlig godt tilpasset til fedtoptagelse og -fordøjelse. Formering Parringen foregår i marts-maj. Hunnen er drægtig hvert tredje år
Isertoq, tidligere Isortoq, bygd på Østgrønlands kyst i Kommuneqarfik Sermersooq ca. 80 km vest for Tasiilaq; 77 indb. (2016). Befolkningen ernærer sig især ved sælfangst: netsider (ringsæler) og grønlandssæler.
ringsæler, isbjørne og mindre hvaler, en sjælden gang også grønlandshval. Et havområde, der ikke fryser til, et polynie, ud for byen muliggør et begrænset fiskeri, primært efter torsk. Der fanges også søkonger, lomvier og rider i fuglefjeldene. Ittoqqortoormiit ligger meget