ringbrusk
Ringbrusk, den nederste af de bruske, der afstiver struben. Se strube.
Ringbrusk, den nederste af de bruske, der afstiver struben. Se strube.
ringbrusken (cartilago cricoidea), hvormed tudbruskene (cartilagines arythenoideae), der danner bagvæg i struben, er ledforbundne. Mellem et fremspring på tudbruskene og skjoldbruskens inderside er stemmelæberne (plicae vocales) udspændt. Vha. små præcisionsstyrede muskler kan tudbruskene bevæges i forhold til ringbrusken, og denne
Cartilago cricoidea er et latinsk udtryk for ringbrusk.
Cricotomi, (af gr. krikos ring + -tomi), spaltning af ringbrusken.
(lex.dk)
ringbrusket cartilago cricoidea. Herefter indsættes et lille rør i åbningen, en såkaldt tracheakanyle. Hensigten med minitracheotomi er, først og fremmest, at kunne suge slim op fra luftrøret hos patienter, der selv kan trække vejret, men som har for dårlig hostekraft