rigsmarsk
Rigsmarsk, se rigsembedsmænd.
Rigsmarsk, se rigsembedsmænd.
rigsmarsk. Anders Bille drog 19 år gammel ud for at kæmpe på protestantisk side i Trediveårskrigen. Fra 1625 var han dansk officer og fra 1634-1642 lensmand på det befæstede Arensburg på Øsel. I 1642 blev han rigsmarsk og var
rigsmarsk og statholder i Finland; søn af Erik Fleming. Erik 14. gjorde i 1562 Clas Fleming til guvernør i Estland og brugte ham fra 1564 som admiral i Den Nordiske Syvårskrig mod Danmark. I 1568 sluttede Fleming sig dog til
rigsmarsk. Som ejer af godserne Bramstrup og Egeskov var Frands Brockenhuus knyttet til Fyn, ligesom hans første forleninger lå i denne landsdel. I årene 1545-53 var han forlenet med Nyborg Slot, hvor han ledede Christian 3.s store befæstningsarbejder
rigsmarsk; bror til Erik Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Ottesen Rosenkrantz. Rosenkrantz var tæt knyttet til Christian 3.s børn og deltog indtil 1548 som hofmester i deres opdragelse. I 1552 blev han medlem af rigsrådet. Særlig efter vennen Frederik 2.s
rigsmarsk, det højeste embede efter rigshofmesteren og den kongelige kansler. Efter Anders Billes død 1657 besattes embedet ikke, og det forsvandt med enevældens indførelse. I Sverige var Carl Gustav Wrangel (død 1676) den sidste rigsmarsk. Læs mere i Den Store
rigsmarsk Eskil Gøye (død 1506) og bror til Henrik Gøye. Mogens Gøye var far til bl.a. Birgitte og Eline Gøye. Han er blandt de rigeste godsejere i Danmarks historie. Efter forældrene arvede Mogens Gøye godserne Krenkerup og Skærsø, og gennem
rigsmarsk. Krumpen gjorde lynkarriere som lensmand under Christian 2. og anførte med stor succes felttoget mod Stockholm 1520. Under Frederik 1. fortsatte han som lensmand, kom i rigsrådet og deltog i flere diplomatiske missioner. Grevens Fejde 1534-36 medførte et
rigsmarsk. Gyldenstierne blev opdraget sammen med den senere Frederik 2. af Hans Svaning og kom tidligt i tjeneste ved hoffet. Under Den Nordiske Syvårskrig var han ritmester, og hans fortjenester førte ham i 1575 frem til embedet som rigsmarsk; imidlertid
rigsmarsk og rigsadmiral. Munk blev 1559 hofjunker hos Frederik 2., deltog i felttoget i Ditmarsken s.å. og i Den Nordiske Syvårskrig. 1567 blev han øverstkommanderende over flåden, 1571 rigsråd og 1576 rigsadmiral. Han var medlem af formynderregeringen 1588-96, og