ridder
Ridder, middelalderlig betegnelse for en rustningsklædt rytter, der kæmper til hest. Fra senmiddelalderen og frem anvendtes udtrykket ridder kun om de særlig fornemme adelige, der havde modtaget ridderslaget. Se også riddervæsen.
Ridder, middelalderlig betegnelse for en rustningsklædt rytter, der kæmper til hest. Fra senmiddelalderen og frem anvendtes udtrykket ridder kun om de særlig fornemme adelige, der havde modtaget ridderslaget. Se også riddervæsen.
(Symbolleksikon)
Ridder, en rytter iklædt rustning, ridende på en hest. Bruges også om adelsmænd, der indviedes med et særligt ridderslag. Riddere kunne samles i religiøse ridderordener, der blev stiftet i forbindelse med korstogene, fx johanniterordenen. I løbet af middelalderen opstod der
ridder, Lepidion eques, fisk i dybhavstorskefamilien (Moridae). Den har en afrundet snude, stærkt forlænget forreste rygfinnestråle og bliver op til 50 cm. Den findes på 100-1850 m dybde i de koldere dele af Nordatlanten og lever især af krebsdyr
Blå ridder, se Elefantordenen.
ridder. For at kunne få Elefantordenen skulle man normalt være hvid ridder. Inspireret af den franske Æreslegion reformerede Frederik 6. i 1808 Dannebrogordenen med henblik på at udvide den kreds af personer, der kunne modtage ordenen. Den inddeltes i klasserne
ridder, en ridders søn om ridder Bryning, der kommer i kong Edvards tjeneste og sættes i fængsel på grund af sin elskov til prinsessen for først at slippe ud, da kongen dør, og han både får prinsessen og kongeriget; og
Hvid ridder, se Dannebrogordenen.
var en tysk rigsridder i reformationstiden. Gennem fejder opnåede han en betydelig magtstilling, som han bl.a. udnyttede til at fremme Reformationen, som humanisten og ridderen Ulrich von Hutten havde vundet ham for. Efter et forgæves stormløb mod det gejstlige kurfyrstendømme
ridder og kristen martyr. Han er en af de 14 nødhjælpere. Legenden, der angiver Kappadokien (i det nuværende Tyrkiet) i 200-tallet eller 300-tallet som skueplads, har næppe bund i historisk virkelighed. Den består af to beretninger: dragekampen, i
ridder Amadís. Kort før 1500 omarbejdede og forøgede spanieren Garci Rodríguez de Montalvo en anonym fortælling om Amadís de Gaula. Hans version i fire bøger kom til at stå som den egentlige roman om denne ridder. Amadís har forelsket sig