rhinsk gylden
Rhinsk gylden, guldmønt med 3,4 g guld, præget af de fire rhinske kurfyrster fra 1386. Guldindholdet var i 1550 sunket til 2,5 g. Rhinske gylden blev udmøntet i Danmark ca. 1500-1632. Se også florin.
Rhinsk gylden, guldmønt med 3,4 g guld, præget af de fire rhinske kurfyrster fra 1386. Guldindholdet var i 1550 sunket til 2,5 g. Rhinske gylden blev udmøntet i Danmark ca. 1500-1632. Se også florin.
rhinske gylden, der fra 1385 blev udmøntet af en møntunion af de fire rhinske kurfyster, ærkebisperne af Mainz, Trier og Köln og greven af Pfalz. Den rhinske gylden blev gradvis nedsat i vægt og lødighed, og sidst i 1400-t
rhinske gylden, smykker og andet udstyr. Samtidig blev det fastlagt, at livgedinget, en slags enkepension, årligt omfattede 2.000 rhinske gylden. Indtægterne skulle komme fra Kiel Slot, amt og by, fra Neumünster samt toldindtægterne fra Gottorp. Kiel Slot blev valgt som
rhinske gylden fra de nævnte slotte, byer og len, såvel som fra toldindtægter. Derudover fik Sophie en morgengave, der bestod af penge, som hun kunne disponere over under ægteskabet. Da Sophie blev dansk dronning, udvidede Frederik 1. livgedinget med godser
Tysklands samling i 1871; områderne i den vestlige del af Tyskland anvendte den rhinske gylden som fællesmønt, mens der i Nordtyskland blev indgået konventioner om udmøntning af rigsdalere og mark i forholdet tre mark til en rigsdaler. Se også møntunion.
konge i fastelavnsspillet Julens og Fastens Trætte (1457) og i Danmark, da dronning Christine 1509 gav julebispen en rhinsk gylden. Senere tiders julestuer, hvor der også optræder en udklædt julebisp, er muligvis en udløber af traditionen. Se nar og legestue.
rhinske kurfyrster prægede fra 1386 guldmønter med ensartet motiv, den rhinske gylden. Turnosen, der var en efterligning af den franske gros tournois, vandt betydelig udbredelse i Nord- og Vesttyskland, ofte som lokale efterligninger. I Sachsen prægedes fra 1338 groschen, og
Brede kirke er en sognekirke, der ligger nordøstligt i byen Bredebro, umiddelbart nord for Brede å og ved det gamle vadested ”Bredevad” som gav byen sit navn. Kirkegård Kirkegården, som blev udvidet i 1895, er på alle sider omgivet af
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
rhinske gylden og et morgengavebrev på 15.000 rhinske gylden på områder i stamhertugdømmet i Oberpfalz. Ægteskabet var barnløst, og ved Christoffers tidlige død sad rigsrådet uden tronarving og med en 18-årig enkedronning, der ved morgengavebreve var sikret et omfattende
(Danmarkshistorien)
rhinske kurfyrster enedes om at slå guldmønt, den berømte rhinske gylden, som efter kursen i 1491 skulle svare til 22 lybske skillinge, medens den først i 1400-tallet havde været 16 skillinge værd. På denne tid ansås en sådan guldmønt