revselsesret
Revselsesret er ret til at tugte, dvs. opdrage og straffe, undergivne, fx familiemedlemmer, tjenestefolk og institutionsanbragte. I Christian 5.s Danske Lov 6-5-5, 6-5-6 og 6-9-4 var der bestemmelser om husbondens og hans hustrus
Revselsesret er ret til at tugte, dvs. opdrage og straffe, undergivne, fx familiemedlemmer, tjenestefolk og institutionsanbragte. I Christian 5.s Danske Lov 6-5-5, 6-5-6 og 6-9-4 var der bestemmelser om husbondens og hans hustrus
revselsesret (1997) er alt sammen udtryk herfor. Tv's indtog i barndommen behøver ikke at være en ulykke, men kan ses som et kulturelt tilbud på linje med legetøj, computerspil, bøger og teater. Et tilbud, som kan inspirere til ny
revselsesret. Seksuelle overgreb mod børn er strafbare efter Straffeloven §§ 210, 222 og 223, men de er ofte vanskelige at bevise. Alvorlige former for psykisk mishandling og omsorgssvigt kan være strafbare som vanrøgt efter Straffeloven § 213. De sociale myndigheder har pligt
revselsesret. Organisationen varetager børn og unges interesser i Danmark vha. aktiviteter over for forældre og fagpersoner og børnepolitiske aktiviteter i forhold til lovgivning og administration. Børns Vilkår driver to landsdækkende rådgivninger, siden 1987 Børnetelefonen, siden 1993 Forældretelefonen. Organisationen har ca
revselsesret over for hustruen, men ikke over for børn og tyende; han ansås fortsat for familiens overhoved, som hustruen skyldte lydighed. Indtil en hustru i 1899 fik fuld økonomisk og personlig rådighedsret, var ægtemanden hendes værge og kunne derfor fx
over for yngre mennesker, men afskaffede den over for voksne og unge kvinder. I 1930 afskaffedes legemsstraf helt i Danmark, men fx piskning, stening og afhugning af lemmer anvendes endnu i bl.a. visse muslimske lande. Se også Prygleloven og revselsesret.
var brug af "et tyndt Spanskrør" tilladt, fra 1938 dog kun i enden og uden på tøjet med "Slag — ikke over 3". Først i 1967 blev legemlig afstraffelse i danske skoler afskaffet. Læs mere i Den Store Danske legemsstraf revselsesret
revselsesret og kunne straffe tyendet, der skulle have en såkaldt skudsmålsbog. Denne kunne indtil en lovændring i 1867 rumme en vurdering af den tjenendes evner. Loven gav tillige tyendet beskyttelse i tilfælde af sygdom, da et tyendeforhold ikke kunne opløses
(Danmarkshistorien)
revselsesret, misforstår man noget. Loven blander sig principielt ikke i husstandens indre forhold, som styres enevældigt af husbonden. Kun visse kvinders misbrug af helligbrødereglerne har fremtvunget en bekræftelse af, at husbond må revse på søn- og helligdage. At fredsreglerne i
(Danmarkshistorien)
revselsesret over sine fæstebønder og ansatte på herregårdene, en ret til at styre dem med „stok og jern”. Nu kom den vigtigste af alle de adelige magtudvidelser over bønderne. Det var retten til sagefald, dvs. bøder og forbrudt gods. Først