revolte
Revolte betyder 'væbnet opstand' eller oprør.
Revolte betyder 'væbnet opstand' eller oprør.
Revolte, oprør, der blev ledet af Husayn ibn Ali mod osmannerne (tyrkerne) under 1. Verdenskrig. Husayn ibn Ali var før udbruddet af 1. Verdenskrig indsat af den osmanniske regering som sharif af Mekka, men indledte i 1915 forhandlinger med Storbritannien
revolte i 1916 Allerede i 1916 var der efter forhandlinger med briterne startet en arabisk revolte mod osmannerne, idet araberne håbede på med britisk støtte at kunne etablere et Storsyrien ved 1. Verdenskrigs afslutning. Repræsentanter for de førende arabiske familier
Revolt, (eng. 'bondeoprør'), folkeligt oprør i det sydøstlige England i 1381. Oprørets umiddelbare årsag var inddrivelsen af en kopskat, men det havde baggrund i en voksende social uro fra midten af 1300-t. og krav om livegenskabets ophævelse m.m. Oprøret
Revolte og gik på de allieredes side ind i kampen mod Osmannerriget. Korsfarere og Osmannere Fra 1098 blev Syrien og Palæstina gentagne gange angrebet af korsfarere, der hjulpet af arabernes splittelse etablerede sig i kystlandet. Nur al-Din samlede araberne
revolten Bernanos var i sit udgangspunkt grebet af en religiøs modstand mod det onde og af en lige så religiøs forestilling om kærlighed. Tanken om døden og det onde går fra romanerne direkte over i Bernanos' mange essays, hvor han
revolter mod det osmanniske styre. Endvidere bragte veluddannede diasporagrækere, bosat i vesteuropæiske hovedstæder, Den Franske Revolutions idéer til de græske områder. Inspireret heraf skabte Adamantios Korais og Rigas Feraios (Rigas Velestinlis) det teoretisk-politiske grundlag for Den Græske Frihedskrig og
revolte og konverterede til den calvinistiske lære. Med Pacifikationen i Gent 1576 søgte Vilhelm at forene alle provinser; enigheden blev imidlertid kortvarig. Den spanske hærfører Alessandro Farnese tilbageerobrede ikke blot store områder i 1580'erne, men det lykkedes ham også
Ved en ublodig revolte i 1843 blev Otto tvunget til at indføre en liberal grundlov. Trods den nye grundlov fortsatte Otto en form for parlamentarisk diktatur, og en ny revolte tvang ham i 1862 til at abdicere og forlade landet.
revolte. I marts 1821 førte han en lille hær fra russisk territorium ind i Valakiet og Moldavien, men led nederlag til osmannerne. Samtidig etablerede organisationen flere mindre revolter i de græske områder, og den 25.3.1821 blev Den Græske Frihedskrig åbent