rettroenhed
Rettroenhed, se ortodoksi.
Rettroenhed, se ortodoksi.
rettroenhed, er i kirkelig og teologisk sprogbrug et standpunkt, der er i overensstemmelse med officiel kirkelig lære. I den protestantiske kirkehistorie er ortodoksiens tidsalder tiden fra ca. 1555 (den augsburgske religionsfred) til 1700-tallets begyndelse. I denne periode cementeredes den
rettroenhed. Et tilbagevendende tema i hendes maleri, som ofte inddrager ikke-maleriske materialer, er fraværet af enhed i verden og dets konsekvenser for æstetik, politik og filosofi. Berit Heggenhougen-Jensen er repræsenteret på bl.a. Statens Museum for Kunst, AROS, Randers
rettroenhed efter Martin Luther skulle Bjergprædikenen ved at konfrontere mennesket med dets manglende evne til at overholde Guds bud kalde på dets syndserkendelse og dermed føre til styrkelse i troen på Jesus som den eneste retfærdige. Det mest sandsynlige er
hovedområde. Særlig interesse viede han den apostolske trosbekendelses historie; han ønskede at gendrive grundtvigianernes påstand om, at trosbekendelsen til alle tider havde haft samme ordlyd. Kirkeligt var Caspari på linje med sin professorkollega Gisle Johnson i forsvaret for luthersk rettroenhed.
rettroenhed. Uden at forenkle utilladeligt kan man hævde, at det samme vedblev at være tilfældet i 1600-t. og langt ind i 1700-t. Der skete fremskridt inden for almueundervisningen, også væsentlige fremskridt, navnlig i pietismens og oplysningens tidehverv med
rettroenhedens kirke og den rette lovprisnings kirke (græsk orthos 'ret' og doxa dels 'læresætning, trossætning', dels 'ære, lovprisning'). Begge betydninger indgår i kirkens selvforståelse, men den sidste dominerer over den første. Den rette tro kommer stærkere til udtryk i lovprisningen
Rettroenhed ved Henning Kehler 1925). Her går han ironisk ud fra, at i en moderne verden, hvor alle er fritænkere, dvs. ateister, vil den traditionelle kristne være den eneste virkelige kætter. Chesterton tilhørte den anglikanske kirke, men konverterede i 1922 til
rettroenhed har været flydende i kirkens første århundreder, men har på den anden side ikke frakendt kirkefædrenes skildringer enhver værdi. Mange forskere har også talt for, at gnosticisme fandtes før kristendommens komme, og at der allerede er spor af den
rettroenhed og livsførelse. Han polemiserede ofte voldsomt om detaljer i den lutheranske troslære. Henrik Bornemann var fjendtligt indstillet over for den gryende pietisme og fik nedlagt forbud mod opbyggelige møder i private hjem; han lod landets første to pietistiske missionærer