materialistisk retsteori
Materialistisk retsteori, se retssociologi og retsteorier.
Materialistisk retsteori, se retssociologi og retsteorier.
Retsteorier, opfattelser af retsvidenskabens karakter. Fra begyndelsen af 1800-t. opstod forskellige teorier om retsvidenskabens opgave, ofte med det fælles mål at etablere en positivistisk videnskab, der beskrev de faktiske retsforhold. Inspirationen kom fra naturvidenskaberne og fra andre samfundsvidenskaber. I
retsteorien; bror til Herbert Olivecrona. Karl Olivecrona opfattede retsregler som kendsgerninger, der har deres årsager i visse faktiske forhold og selv er med til at påvirke andre faktiske forhold, herunder dommernes afgørelser og befolkningens adfærd. Retsreglernes bindende karakter skyldes derfor
retsteori, demokratiteori og aktuelle samfundsanalyser af politisk og økonomisk karakter. Med inspiration i den britiske pluralistiske tradition, bl.a. Harold Laski (1893-1950) og G.H.D. Cole, udviklede Hirst en model for den samfundsmæssige organisering og styring, der tillægger det civile samfund
rettigheder, har hjemmel i lov. Begrebet retsstat blev først anvendt i forbindelse med de borgerlige frihedsrevolutioner i 1800-t., men det anvendes fortsat, fx i den tyske grundlov, Grundgesetz für die Bundesrepublik Deutschland (1949), i EU-retten og i retsteorien.
også uden for USA. Han spiller en ledende rolle i den retning inden for amerikansk retsteori, der betoner rettens sammenhæng med økonomiske overvejelser (law and economics), bl.a. med værkerne Economic Analyses of Law (1973) og The Economics of Justice (1981).
retsteorien. Lundstedt angreb den traditionelle retsvidenskab for konsekvent at sammenblande beskrivelser og vurderinger, og fordi vurderingerne ofte hvilede på et subjektivt grundlag. Han var imidlertid i modsætning til andre inden for skandinavisk realisme fortaler for at bevare vurderende elementer i