retspraksis
Retspraksis er domstolenes tidligere domme og afgørelser, der har betydning for afgørelse af andre lignende sager og retsspørgsmål. Læs mere i Den Store Danske præcedens præjudikat retskilder
Retspraksis er domstolenes tidligere domme og afgørelser, der har betydning for afgørelse af andre lignende sager og retsspørgsmål. Læs mere i Den Store Danske præcedens præjudikat retskilder
Retspraksis, som på den måde er retningsgivende i forhold til afgørelser i senere sager, benævnes præjudikater. Under en given retssag vil der ofte blive henvist til retspraksis på området, f.eks. i forbindelse med udmåling af straf eller erstatning eller med
retspraksis. I visse lande, herunder Tyskland, er der udviklet en omfattende retspraksis om Haftungsdurchgriff, ligesom britisk og amerikansk retspraksis har udviklet grundsætninger om hhv. piercing the veil og lifting the veil (at trænge igennem/hæve sløret), dvs. det slør eller
retspraksis er bevaret fra. Forskningen af den efterreformatoriske retshistorie, har primært fokuseret på 1500-tallet og 1600-tallet, hvor megen ny lovgivning kom til, og retspraksis begyndte at spille en vigtig rolle. Til gengæld savnes der undersøgelser af væsentlige sider
Retspraksis fra fiqh I mange århundreder lå fiqh til grund for retspraksis i de islamiske samfund, men fra slutningen af 1800-tallet indførte nye stater næsten overalt retssystemer efter europæisk forbillede, med en statslig lov forvaltet af et justitsministerium, der
retspraksis en vigtig rolle. Endelig har også den juridiske litteratur vægt. Det skyldes bl.a., at lovgivningen ikke dækker alle områder, og at der i et lille land som Finland i retspraksis ikke findes svar på alle spørgsmål. Læs mere i
retspraksis. 1830'erne Begyndende krav om national suverænitet og selvstændighed. 1843/45 Island får sin egen rådgivende stænderforsamling (Altinget). 1851 Altinget forkaster et forslag fra den danske stat om en islandsk forfatning. 1874 Island påtvinges en forfatning; øget selvstyre, men den
retspraksis i betragtning. Det forplantede sig til domstolene, der fortolkede loven strengt efter ordet og de krav, som videnskaben stillede. Først i sidste del af 1900-t. har den realistiske retsvidenskab i USA, Tyskland og Skandinavien sat sit præg i
retspraksis så sent som i 1500-tallet. Slegfredbørn Slegfredbørn var i middelalderen betegnelse for de børn, der var født i et slegfredforhold. Senere udvidedes begrebet til at omfatte alle børn, der var født uden for ægteskab med undtagelse af horebørn
landskabslovene. Vådesgerning mistede sin selvstændige betydning, efter at culpareglen (se culpa) var blevet anerkendt som den almindelige erstatningsregel i retspraksis i 1700-tallet og teoretisk underbygget i 1800-tallets juridiske litteratur. Læs mere i Den Store Danske culpa landskabslove retspraksis