ret og billighed
Ret og billighed, juridisk begreb, der betegner særlig hensyntagen til de konkrete omstændigheder i en sag, se aequitas.
Ret og billighed, juridisk begreb, der betegner særlig hensyntagen til de konkrete omstændigheder i en sag, se aequitas.
Ret og billighed har siden antikken været anset for grundlæggende principper, og problemet har været at forene den stive, formelle ret (den strenge ret eller jus strictum), som kan udledes af de nedskrevne, fastslåede retssætninger, med billig hensyntagen til det
fred'). Mens Themis våger over fastsat ret og billighed, er Dike mere specifikt knyttet til retfærdighed (og hævn) i juridisk forstand. Hos Aratos fra Soloi identificeres hun med stjernebilledet Jomfruen. Læs mere i Den Store Danske Grækenland i oldtiden – religion
Ex æquo et bono er et latinsk udtryk for efter ret og billighed.
ret og billighed. Hun er mor til de tre horai: Dike ('retfærdighed'), Eunomia ('god lov') og Eirene ('fred'). I mytologien overtog Themis oraklet i Delfi fra Gaia og afgav det senere til Apollon. Hun dyrkedes mange steder i Grækenland, bl.a
Ækvitet, (lat. æquitas), lighed; ret og billighed.
ret i modsætning til en ret baseret på billighed (se aequitas). I romerretten havde jus strictum en speciel betydning, idet klager formuleret i actiones stricti juris ikke gav dommeren samme frihed til at skønne, som han havde mht. klager formuleret
billighed (aequitas) (jf. equity i engelsk ret), og han sondrer mellem den positive ret og en naturlig ret, der er ens alle steder og til alle tider. Naturretstanken udvikledes og uddybedes i stoicismen, der med sin kosmopolitisme i princippet stillede
ret det, som kommer til udtryk i et givet samfunds forståelse af retfærdigheden, således som denne ret opretholdes med magt ud fra de institutionaliserede retsregler, herunder af domstolene. At have en ret (flertal: rettigheder) er det, som man med billighed
ret var tidligere praktisk taget identisk med portugisisk ret, og det deraf følgende stærke præg af romerret er bevaret trods senere lovgivning. I 1850 fik Brasilien en handelslovbog, men først i 1916 en civillovbog, som i sin opbygning lignede den tyske BGB (Bürgerliches Gesetzbuch), se Tyskland (retssystem). En ny borgerlig