resocialisere
Resocialisere, (lat. re- + socialisere), hjælpe en straffet person tilbage til en normal tilværelse i samfundet.
Resocialisere, (lat. re- + socialisere), hjælpe en straffet person tilbage til en normal tilværelse i samfundet.
resocialiserende eller uskadeliggørende sanktioner. I hvert enkelt tilfælde skal dommeren altid kunne vælge den sanktion, som er bedst egnet til både at resocialisere den dømte og beskytte samfundet mod ny kriminalitet. Strafudmålingen skal altså være individuel og tage udgangspunkt i
resocialiseret sig. Sagens beviser svækkes desuden med tiden, fx sigtedes mulighed for at godtgøre et alibi. Alle retssystemer har derfor regler om forældelse af strafansvar. Efter Straffeloven §§ 92-94 er fristen for forældelse 2, 5, 10 eller 15 år, når
resocialisere lovovertræderen. Fængselsstraffe kan endvidere forebygge kriminalitet gennem uskadeliggørelse af lovovertræderen under indespærringen, såkaldt inkapacitering. Afskrækkelse af lovovertrædere knytter sig til straffens strenghed. Det er en almindelig, men ikke videnskabeligt dokumenteret antagelse, at jo strengere straf, der idømmes, desto mere
(Trap Grønland)
resocialiseres og støttes til en fremtidig tilværelse fri for kriminalitet. Gennem 1980’erne og -90’erne steg antallet af indsatte til et niveau langt over de øvrige nordiske lande. I dag findes 154 pladser fordelt på anstalter i Ilulissat, Aasiaat
(Dansk Biografisk Leksikon)
resocialiserende virkninger på de enkelte lovovertrædere. G. var i 1899 medstifter af Dansk kriminalistforening der så det som sin hovedopgave at virke for gennemførelsen af en ny straffelov. Han var sammen med professor Carl Torp den drivende kraft i foreningens
(Dansk Biografisk Leksikon)
resocialiserende sigte. Familie Forældre: professor, dr.med. Martin le M. (1867–1962) og Karen Margrethe Seemann (1882–1937). Gift 23.11.1940 på Frbg. med Esther Emilie Barkhuus, født 9.3.1915 i Kbh., d. af direktør, civilingeniør Wilhelm Ferdinand Nielsen B. (1870–1959) og
(Gyldendals Teaterleksikon)
underholdende ekstemporalspil med børn i radioen 1954-56 og resocialiserende spil med indsatte (fængselsteater) i Herstedvester Fængsel i 1950'erne. Bibliografi: Nielsen, K Amatørskuespilleren. Haandbog for amatørskuespillere 1942 & Amatørteater. Historie, Teori, Praksis 1949 & Ekstemporalspil som socialpædagogisk hjælpemiddel 1973.
(Historien om børnelitteratur)
resocialiseres, men det skulle ske gennem positiv påvirkning og tid til selvrefleksion. Allerede i 1845 havde Kaalund skrevet Fabler for Børn på opfordring af forlæggeren Philip Gerson Philipsen (1812-77). Denne havde set, hvor stor en succes Christian Winthers oversættelse
(Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
resocialiserende. “Jeg beder for de smaa ulykkelige Børn, som ikke selv har bedt om Livet,” lød hendes appel om støtte i en artikel efter mødet. Som Sabroe var Margrethe Nielsen åben overfor, at børnesagsarbejdet kunne foregå på tværs af partipolitik