rensningsanlæg
Rensningsanlæg, se spildevandsrensning.
Rensningsanlæg, se spildevandsrensning.
rensningsanlæg består af en række åbne og lukkede tanke samt bygninger til maskineri og mandskab. Spildevandsrensning omfatter vandbehandling og slambehandling. Slammet består af partikler, der produceres fra spildevandet under rensningen. Slambehandlingen fylder meget mindre end vandbehandlingen på et rensningsanlæg, men
rensningsanlæg. Formålet var først og fremmest at stabilisere slammet og ikke en egentlig gasproduktion. Den producerede gas blev benyttet til opvarmning af rådnetanken. På mange rensningsanlæg produceres i dag elektricitet ved hjælp af gasmotorer; spildvarmen benyttes til opvarmning af rådnetanken
rensningsanlæg, et vandløb, en sø, havet eller til nedsivning i jorden. Det meste af transporten foregår i rørsystemer under jorden, hvor vandet enten løber ved hjælp af tyngdekraft, tryk eller vakuum. Fra oldtiden kendes allerede overdækkede afløbsledninger i Babylon. Den
rensningsanlæg og på lossepladser. Visse bakterier kan binde luftens kvælstof og omdanne det til kvælstofforbindelser, som derefter kan optages og udnyttes af planter. I søer og have kan bakterier spille en stor rolle som første led i fødenet. De planktoniske
rensningsanlæg hvert år en spildevandsmængde svarende til ca. 10 mio. p.e. (personækvivalenter). I 1970 blev 20 % af spildevandet behandlet biologisk. 15 år senere passerede ca. 80 % igennem biologiske og biologisk-kemiske rensningsanlæg, og i begyndelsen af 1990'erne gennemgik ca
rensningsanlæg i begyndelse af 1990’erne. Det er dog desværre ikke nok. Selvom koncentrationerne af næringsstoffer blev reduceret, forekom der fortsat mange iltsvind og fiskedød. Først langt senere begyndte biologien at forbedre sig. En nøgleorganisme i kystzonen er planten ålegræs
Renseanlæg Lynetten er Danmarks største anlæg til rensning af spildevand. Anlægget ligger på et opfyldt areal på nordspidsen af Refshaleøen, og det har en kapacitet svarende til ca. ¾ millioner menneskers spildevand. Anlægget blev indviet i 1980. Det var dengang kun
rensningsanlæg, hvilket kan have den konsekvens, at der tilføres de kommunale rensningsanlæg for lidt organisk stof, til at denitrifikationen kan køre effektivt. Spildevand fra metalindustri indeholder metaller, syrer og baser. Industrispildevand kan indeholde giftstoffer, som både kan forgifte omgivelserne og
rensningsanlæg fjerner giftige bestanddele fra afgasser. Processen kan foregå i mange former for apparaturer. Almindeligst er absorptionstårne (absorptionskolonner), som gassen ledes igennem. Tårnet er fyldt med fyldlegemer, som overrisles med væsken; derved opnås et stort areal for kontakt imellem gas