regnskabslen
Regnskabslen er len, hvor indehaveren fik en fast løn (genant), mens lenets eventuelle overskud blev oppebåret af lensherren efter aflæggelse af regnskabet. Læs mere i Den Store Danske lensvæsen
Regnskabslen er len, hvor indehaveren fik en fast løn (genant), mens lenets eventuelle overskud blev oppebåret af lensherren efter aflæggelse af regnskabet. Læs mere i Den Store Danske lensvæsen
Regnskabslen (fadeburslen) Lensmanden var ansvarlig for lenets forvaltning og fik en fast løn, mens kongen (eller dronningen) fik lenets overskud. Lensmanden skulle årligt aflægge regnskab for lenet, bestående af det egentlige regnskab over indtægter og udgifter, en jordebog og et
(Trap Danmark)
regnskabslen. Den Gamle Fløj: I 1587 indberettede lensmanden Steen Brahe (1547-99), at de gamle klosterbygninger, som i mellemtiden var udbygget med et par fritstående, grundmurede bygninger mod vest, var stærkt medtaget. Han fik bevilling til at påbegynde en gennemgående
(Trap Danmark)
regnskabslen, enten under forskellige kongetjenere som Niels Clementsen eller stormænd som Eiler Bryske og Mogens Munk. I 1537 blev Vandfuld Herred lagt til Bøvling Len. I kirkelig henseende lå hele området middelalderen igennem under Ribe Stift. Mere om administrativ inddeling
(Trap Danmark)
regnskabslen. I perioden 1523‑49 hørte det under Riberhus Len. Bølling Herred derimod hørte i senmiddelalderen under Lundenæs Len. I kirkelig henseende lå hele den nuværende kommune under Ribe Stift. Mere om administrativ inddeling i kommunen Administrativ inddeling 1536-1850 Administrativ
(Dansk Biografisk Leksikon)
regnskabslen, 1564 Lundenæs, 1565-69 Ørum som pante- og afgiftsien. 1546 ombyttede han Horsens Skt. Hans kloster med Ørslev kloster som han beholdt til 1566. – M. blev ved sin fars formidling 1542 genoptaget i rigsrådet. Til gengæld købte han s