regesta
Regesta, se regest.
Regesta, se regest.
Regest er et kort indholdsresumé af et brev eller et aktstykke. Regestformen ses anvendt af pladshensyn i trykte udgaver af historiske tekster, undertiden i kombination med uforkortede gengivelser af mere betydningsfulde tekster. En samling af regester kaldes Regesta, fx Regesta
Regesta Imperii (se regest), hvor han selv tog sig af perioden 1198-1272. Han blev adlet i 1885. I striden mellem lilletyskere og stortyskere stod han på de sidstes side og indgik i 1860'erne i en berømt polemik med
Regesta pontificum Romanorum (Italia pontificia), 1-8 (1906-35) og Urkunden der deutschen Karolinger, 1-3 (1932-40). Han ledede det preussiske historiske institut i Rom fra 1903, 1915-29 var han generaldirektør for det preussiske statsarkiv og 1919-35 tillige
Regesten und Register (1977-87). En del af Thomas Manns bøger er filmatiseret, ikke mindst Luchino Viscontis Døden i Venedig fra 1971 fik succes. Katia Pringsheim udgav i 1973 Meine ungeschriebenen Memoiren (dansk Mine uskrevne erindringer, 1974) om livet med
(Dansk Biografisk Leksikon)
Regester 789-1052, ved C. A. Christensen og Herluf Nielsen, 1975. Overs, i Danm.s riges breve l.r.I og II, ved C. A. Christensen, Gustav Hermansen og Herluf Nielsen, 1975. – Frank Barlow: Edward the Confessor, Berkeley 1970 fl. st. Miles W
(Dansk Biografisk Leksikon)
Regesta diplomatica historiæ Danicæ, udgav med støtte fra selskabet Danmark i Middelalderen, 1834, første hæfte af et planlagt større historisk-topografisk arbejde. 1835 ansattes han som kopist ved gehejmearkivet, udnævntes 1845 til registrator og havde 1848 forhåbninger om efter systemskiftet
(Dansk Biografisk Leksikon)
Regesten und Urkunden, udg. Schlesw.-holst. Landesarchiv VI-VII, Neumünster 1962–80. – Scriptores rerum Danicarum VII, 1792 349–71. Klaus Harms: Das Domkapitel zu Schlesw., Preetz 1914 = Sehr, des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. l.r.VII. Schlesw.-holst. Siegel des Mittelalters
(Dansk Biografisk Leksikon)
regest afviste denne 1521 en stævning fra kongen. Sandsynligt er, at S. som modstander af Sigbrit særlig havde vakt hendes had, og utvivlsomt var det efter hendes tilskyndelse at kongen i juni 1521, for ublu betaling, skaffede Didrik Slagheck pavelig
(Dansk Biografisk Leksikon)
Koch: Danm.s kirke i den begyndende højmiddelalder I–II, 1936. Regesten der Erzbischöfe von Bremen, udg. Otto Heinrich May I, Hannover 1937 = Veröff. der Hist. Komm. für Hannover ... XI nr. 463 580 605. Niels Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971.