regeringskonference
Regeringskonference, forhandling mellem en eller flere stater på regeringsplan; i EU de forhandlinger, som medlemslandenes regeringer fører med henblik på at ændre bestående EU-traktater eller indgå nye.
Regeringskonference, forhandling mellem en eller flere stater på regeringsplan; i EU de forhandlinger, som medlemslandenes regeringer fører med henblik på at ændre bestående EU-traktater eller indgå nye.
Regeringskonferencen En regeringskonference, der blev indkaldt til i 2000, skulle behandle de spørgsmål om tilpasning af institutionerne til udvidelsen, som var udestående efter Amsterdamtraktaten. Regeringskonferencen fulgte ikke den tofasemodel, som fremgår af Amsterdamtraktaten, baseret på sondringen imellem færre hhv. flere
regeringskonference. Konventet afholdt herefter sine sidste møder i juli 2003 med henblik på den sidste afpudsning af forslaget til en forfatningstraktat. Med indledningen på regeringskonferencen i oktober 2003 begyndte de egentlige forhandlinger om den nye forfatningstraktat. Grundlaget var det udkast
regeringskonference. Konventet drøftede en bedre fordeling og definition af EU's kompetencer; forenkling af EU's lovgivningsinstrumenter; større demokrati, åbenhed og effektivitet i EU samt behovet for en forfatningstekst for EU. Konventet bestod af 105 medlemmer fra medlemslandenes og kandidatlandenes
regeringskonferencen i 2004, var, om chartret skulle indskrives i EU-traktaten og i givet fald hvordan. Chartret blev indskrevet i Forfatningstraktaten, som blev lagt til side efter at være blevet afvist af befolkningerne i Frankrig og Holland i 2005. Chartret
regeringskonference samme år, hvorunder Den Europæiske Fælles Akt, EF-pakken, blev vedtaget. Den danske beslutningsproces var præget af, at regeringen Schlüter stod over for et alternativt flertal i EF-politikken. Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og VS var imod EF
regeringskonference. Lissabontraktaten trådte til Efter Forfatningstraktaten er blevet lagt til side, blev dele af den videreført i form af den såkaldte Lissabontraktat, som i dag er gældende som traktatgrundlag for EU. Den trådte i kraft den 1. december 2009. I
regeringskonferencen vedrørende fællesmarkedet og Euratom i 1956. Det førte til Romtraktaterne, der blev underskrevet den 25. marts 1957 med Bech som luxembourgsk underskriver. Traktaterne, der trådte i kraft i 1958, lagde grundlaget for hhv. Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Euratom
et memorandum i oktober 1990 til de øvrige EF-lande for regeringens synspunkter vedrørende de forestående regeringskonferencer i Maastricht om en økonomisk og monetær union. Til fremsættelse af anmodninger eller spørgsmål anvendes i den diplomatiske brevveksling personlig note eller verbalnote.
regeringskonferencen 1996 om den EU-traktat, der senere blev benævnt Amsterdamtraktaten. Før da har Niels Ersbøll bl.a. gjort tjeneste ved den danske NATO-repræsentation i Paris 1958-60, ved EFTAs sekretariat i Genève 1960-63 og som chef og ambassadør