reformistisk
Reformistisk, (se reformisme), vedr. reformisme.
Reformistisk, (se reformisme), vedr. reformisme.
reformistisk linje i SPD. Erfurtprogrammet er blevet tolket som en sejr for den dogmatiske marxisme, men må også ses i sammenhæng med partiets og fagforeningernes sideløbende reformistiske praksis, der gik ud på at forandre samfundets grundlag via valgret og stemmeseddel
reformistiske Almindelige Tyske Arbejderforening, grundlagt af Ferdinand Lassalle, og det marxistisk orienterede Socialdemokratiske Arbejderparti (SDAP), ledet af Wilhelm Liebknecht og August Bebel. På kongressen blev de to partier sluttet sammen i Tysklands Socialistiske Arbejderparti, det senere tyske Socialdemokratiske Parti, SPD
reformistiske (socialdemokratiske) strømninger voldsomme. De kæmpede bl.a. om midterfløjen, centristerne. Lederen af de russiske bolsjevikker, Vladimir I. Lenin, udarbejdede en marxisme, som i særlig grad satte magtovertagelsen på programmet. Bolsjevikkerne kom til magten ved Den Russiske Revolution i 1917; hermed
reformistisk ideologi været landets største parti. Bortset fra sommeren 1936 havde det regeringsmagten alene eller i koalition uafbrudt 1932-76. I sidste del af 1900-t. dalede vælgertilslutningen fra 45% i 1970 til 36% i 1998, men partiet har bevaret
reformistisk socialdemokratisk parti i lighed med søsterpartierne i Sverige og Danmark. Arbeiderpartiet dannede regering i årene 1935-1945, 1945-1963, 1963-1965, 1971-1972, 1973-1981, 1986-1989, 1990-1997, 2000-2001 og fra 2005 (i koalitionsregering). I 1900-tallet
reformistiske og radikale revolutionære retninger, hvilket foreløbig kulminerede omkring år 1900 i revisionismestriden og kort efter med fremkomsten af syndikalismen. Internationalt blev arbejderbevægelsen organiseret i 1864 i Første Internationale, som sprængtes i 1872. Den afløstes i 1889 af Anden Internationale
reformistiske strømninger i ALP (Australian Labor Party) og de mere konservative kræfter, som siden 2. Verdenskrig har været samlet i en alliance mellem Liberal Party og National Party. ALP har rødder i den organiserede arbejderbevægelse fra slutningen af 1800-t
reformistisk parti i et topartisystem. Roms tidligere borgmester, Walter Veltroni, blev i november 2007 det nye partis første landssekretær og reelle leder. Prodi var det nye partis første formand, men trådte tilbage efter sit partis og den øvrige centrumvenstrefløjs nederlag
reformistisk retning. Partiet dannede mindretalsregering 1926-27, men stod isoleret. I 1920'erne måtte det især i fagbevægelsen bekæmpe det forbudte FKP, der virkede under flere dæknavne. I 1930'erne fik SDP rollen som mægler i sprogstriden mellem de borgerlige