reformering
Reformering, (se reformere), det at reformere.
Reformering, (se reformere), det at reformere.
reformering af disciplinen, herunder en påvirkning af de uregerlige forhold, under hvilke de sportslige aktiviteter foregik. Man blev efterhånden enige om at nedskrive et fælles regelsæt for skolernes fodboldspil, og det smittede hurtigt af på universiteterne og medførte ikke mindst
reformering af operagenren. Ægteskab med den velhavende købmandsdatter Maria Anna Bergin sikrede fra 1750 ikke blot Gluck økonomisk uafhængighed, men også tæt kontakt med de inderste hofkredse omkring kejserinde Maria Theresia; han opnåede bl.a. ansættelse som kapelmester hos fyrsten af
i 1864 blev C.N. David finansminister og gjorde her en vigtig indsats for nyordningen af landets finansielle og administrative forhold efter tabet af Hertugdømmerne. Han var fra 1840 hovedmanden bag reformeringen af fængselsvæsenet og 1854-73 chef for Statistisk Bureau.
reformering af den økonomiske politik, der er inspireret af både de kinesiske, de vietnamesiske og de russiske reformer i 1990'erne. Reformprogrammet omfatter bl.a. muligheden for udenlandske investeringer i landet i form af joint ventures med eksisterende statsvirksomheder, større jordlodder
reformeringen af det engelske klostervæsen i 900-t. Han blev abbed af Glastonbury ca. 942, men under den reformfjendtlige kong Eadwig var han i eksil i Gent i Flandern 955-57, hvor han modtog impulser fra den kontinentale reformbevægelse. Kong
reformeringen af de finansielle markeder, og handelshindringerne blev nedbrudt i form af gradvise toldsænkninger. Endvidere søgte man gennem en ny liberal lovgivning at opmuntre udenlandske direkte investeringer i landet, og fremmed kapital deltager i store kolonisationsprojekter i Sinai og Øvre
reformering af den øverste finansforvaltning. Men det i datiden stærkt efterlyste overblik over statens finansielle og regnskabsmæssige forhold mentes først at kunne tilvejebringes, når forvaltningen af alle statens gælds- og formueposter og de samlede statsindtægter og statsudgifter var forenet under
reformering af de religiøse ordener i Spanien. I kamp med adelen skabte han egne tropper, reorganiserede den kongelige hær og begrænsede sørøveriet i Middelhavet, og han ledede kampen mod muslimerne i Nordafrika. Efter Ferdinand 2. den Katolskes død i 1516 regerede
reformering af det sociale udgiftssystem, hvilket imidlertid er blevet mødt med modstand fra fransk fagbevægelse. En anden stor udgift er det offentlige sundhedsvæsen, som af WHO i 2000 blev udnævnt til verdens bedste. Budgetproblemerne forstærkes af en høj arbejdsløshed, som