reformatorisk
Reformatorisk, (af lat. reformator), forbedrende; omdannende.
Reformatorisk, (af lat. reformator), forbedrende; omdannende.
reformatoriske bevægelser". Selv så Luther en afgørende forskel mellem Reformationen og de middelalderlige reformbevægelser. Forskellen var, at disse omfattede "livet", dvs. organisation og ydre former, mens han tillige reformerede "læren", dvs. teologien. Hans reformatoriske budskab, at mennesket retfærdiggøres ved tro
reformatorisk ikonografi. Han leverede desuden utallige portrætter af kurfyrster og hoffolk og af reformatorerne, især Martin Luther og Philipp Melanchthon. Værkstedet arbejdede dog stadig for katolske fyrster, fx Albrecht af Brandenburg. De reformatoriske temaer blev skabt i tæt samarbejde med
reformatoriske bevægelser. Müntzers tidligste år Før han i 1520 blev prædikant i Zwickau i Sachsen, havde Thomas Müntzer levet et omflakkende liv; og meget er helt uklart. Han har utvivlsomt søgt kontakt med kredsen omkring Martin Luther i Wittenberg, som
reformatoriske tanker og arbejdede som forkynder/prædikant, blev faktisk præst og viste betydelige teologiske evner. Han blev påvirket af Thomas Müntzer, som var en helt central person i datidens radikal-reformatoriske bevægelser. Müntzer havde i den tyske by Mühlhausen stiftet
reformatoriske Antwerpenhumanister (Abraham Ortelius (1527-1598), Henri Nikolaes, Christoph Plantin) og arbejdede for forlæggeren Hieronymus Cock, hvis kunder har været samme kreds af humanister; disse viste interesse for og gav inspiration til Bruegels satiriske verdenserkendelse. Nok skildrede han bønder og
reformatoriske hovedskrifter fra 1520 afviser Luther denne sondring og hævder, at alle kristne — "alt, hvad der er krøbet ud af dåben" — er af "gejstlig stand" og "viet til præst, biskop og pave"; enhver kristen kan på næstens vegne træde frem
Anglikanisme er den tredje reformatoriske kirkedannelse efter lutherdom og calvinisme. Anglikanismen opstod i England (se den anglikanske kirke) og har derfra bredt sig, især til de engelsktalende lande.
reformatoriske teologer om lovens plads i forkyndelse og kristenliv. Over for Johann Agricola, som mente, at lovens tid for de kristne er afløst af evangeliets, fastholdt Luther sidst i 1530'erne med stor voldsomhed, at der skal forkyndes lov, fordi
ikke-bispeviede personer foretog indvielsen af nye reformatoriske bisper. Dette skete bl.a. i Danmark, mens den hævdes at være bevaret af den svenske og den engelske kirke, hvilket dog hverken anerkendes af den katolske eller af den græsk-ortodokse kirke.