recessiv
Recessiv, om arveanlæg vigende; mindre tilbøjelig til at gøre sig gældende; det modsatte af dominant. Se genetiske sygdomme.
Recessiv, om arveanlæg vigende; mindre tilbøjelig til at gøre sig gældende; det modsatte af dominant. Se genetiske sygdomme.
recessivt. Det recessive eller vigende træk var imidlertid ikke forsvundet. Når de kunstigt frembragte krydsninger ved selvbefrugtning dannede en ny afkomsgeneration, dukkede det recessive træk op hos en vis brøkdel af disse, og netop på dette punkt triumferer Mendels fremragende
Recessivt gen, se dominans, gen og genetik.
recessive allel. En gul ært kan bære allellen for grøn og give den videre til sit afkom, selvom den ikke kommer til udtryk; kun i homozygoter for den recessive allel kommer karakteren grøn til udtryk. Andre alleller kan give en
recessive egenskaber øges. Ideelt avler en indavlet population rent, dvs. med ensartet afkom fra generation til generation. Hos organismer med kønnet formering og tilfældigt partnervalg er recessive skadelige alleller ret almindelige, og indførelsen af indavl i disse populationer (fx under
recessivt gen, ofte et sygdomsgen, på det ene af de to homologe kromosomer; hos en bærer af et sygdomsgen kommer sygdommen ikke til udtryk. Betegnelsen benyttes især inden for humangenetikken, hvor det er vigtigt at kunne identificere en bærer, da
et gen for et af bindevævsproteinerne (kollagen) eller en defekt i et gen for et af de enzymer, der deltager i modningen af kollagen. Afhængigt af gendefekten er arvegangen autosomal dominant, autosomal recessiv eller kønsbunden recessiv (se dominans og recessivitet).
recessiv arv) medfører kun sygdom, fx cystisk fibrose, hvis sygdomsgenet nedarves fra begge forældre. Hvis sygdomsgenet kun er nedarvet fra den ene, er personen anlægsbærer uden at lide af sygdommen. Tabellen viser den statistiske sandsynlighed for, at en slægtning til
recessiv arvegang X-bunden recessiv arvegang er den almindeligste kønsbundne arvegang for menneskets kønsbundne sygdomme, fx blødersygdom og muskelsvind. Kvinder, der bærer genet for sygdommen, er raske anlægsbærere, mens i gennemsnit halvdelen af deres sønner får sygdommen. Kvinden bærer ganske
er også dårligt pga. udviklingsdefekter i øjets nerver. Albinisme forekommer hos mennesker og de fleste dyrearter. Sygdommen arves recessivt, hvorfor man skal arve et sygdomsgen fra begge forældre for at fødes med albinisme. Læs mere i Den Store Danske albinisme