reaktor – kemisk reaktor
Reaktor, (af re- og lat. actor 'den handlende', afledt af agere 'bevæge, handle'), apparat, hvori der gennemføres kemiske reaktioner, se kemiske reaktorer.
Reaktor, (af re- og lat. actor 'den handlende', afledt af agere 'bevæge, handle'), apparat, hvori der gennemføres kemiske reaktioner, se kemiske reaktorer.
En reaktor er et anlæg, hvori der kan foregå en kontrolleret reaktion af fissioner, se kernereaktor.
reaktorer, hvor gassen sendes gennem et lag af fastlejrede partikler, eller i fluid bed-reaktorer, hvor gassen sendes igennem partikellaget nedefra med en sådan hastighed, at partiklerne holdes i bevægelse, fluidiseres, men uden at de rives med ud af reaktoren
reaktoren, der består af kernebrændsel og moderator, kaldes reaktorkernen. Kædereaktion Den selvvirkende kædereaktion foregår i reaktorkernen. Neutroner forårsager her kernespaltning (fission) i uran-235-kerner i brændselsstavene. Kernekraftværker i Europa (2012) Land Reaktorer Belgien 7 Bulgarien 2 Finland 4 Frankrig
reaktoren, forsøgsreaktor i Halden, Norge. Reaktoren er en kogende tungtvandsreaktor med en varmeeffekt på op til 20 MW. Den er indbygget i et fjeld og kom i drift i 1960. Reaktoren er center for et internationalt forskningssamarbejde under OECD om
reaktor, kernereaktor, i hvilken den producerede varme transporteres ud af reaktoren vha. et gasformigt kølemiddel. Kølegassen pumpes ind gennem reaktorkernen, hvor den opvarmes af kernebrændslet. Anvendte kølegasser er luft, kuldioxid og helium. I kernekraftreaktorer anvendes kuldioxid og helium under højt
reaktorer er der ingen moderator. Kernereaktorer kan også opdeles efter deres opbygning. I en heterogen reaktor er brændsel og moderator adskilt i separate zoner, fx uranstave i vand. I en homogen reaktor forekommer brændsel og moderator som en homogen blanding
reaktorer hver med en termisk effekt på 3200 MW. Tjernobyl-reaktortypen kan på grund af sin specielle konstruktion blive ustabil, og den har ikke som vestlige reaktorer en tryktæt reaktorindeslutning. Ved en rutinemæssig nedlukning af reaktor nr. 4 den 25.4.1986 blev
reaktors drift forårsager neutronerne kernespaltning (fission) i fx uran-235-kerner. Herved mindskes reaktorens indhold af spalteligt materiale. I reglen indeholder reaktorer dog også uran-238-kerner. Ved neutronindfangning i disse produceres plutonium-239, hvis kerner ligesom uran-235-kernerne
reaktor beskadiget ved en brand i reaktorkernen, hvilket medførte radioaktivt udslip til omgivelserne. Begge produktionsreaktorer blev lukket i 1957. Anlægget omfattede også en prototype af en AGR-reaktor (Advanced Gas-cooled Reactor, se gaskølet reaktor), som blev lukket i 1981. Reaktorbranden