ransnævninge
var nævninge, som efter Jyske Lov fra 1241 især afgjorde sager om tyveri og ran, dvs. tyveri, der foretages åbenlyst og derfor ikke blev set som en æreløs handling. Læs mere i Den Store Danske nævn ran
var nævninge, som efter Jyske Lov fra 1241 især afgjorde sager om tyveri og ran, dvs. tyveri, der foretages åbenlyst og derfor ikke blev set som en æreløs handling. Læs mere i Den Store Danske nævn ran
ransnævninge, biskopsnævninge, skibsnævninge og skurdsmænd. De nævn, der blev udtaget til den enkelte sag, bestod som regel af 12 mænd fra vedkommende herred eller sogn. Antallet af sandemænd og ransnævninge udgjorde otte og for biskopsnævningenes vedkommende to. Nævn anvendtes endnu
efterprøve sandemændenes ed. Reglerne om biskop og bedste bygdemænd blev i slutningen af 1200-tallet bragt i anvendelse på ransnævningers ed og efterhånden også på andre nævningeudsagn samt ved partsed med mededsmænd. Læs mere i Den Store Danske edsbevis nævn
ransnævninge skulle være tremarksmænd og således være i stand til at stille en sikkerhed på tre mark. I løbet af middelalderen ændrede ordet tremarksmand betydning og kom til at betegne en person, der på grund af en uærlig sag var