randomisering
Randomisering, (afledt af eng. random 'tilfældig'), inden for lægevidenskab fordeling af forsøgspatienter til forskellige behandlinger ved anvendelse af et tilfældighedsprincip, fx lodtrækning, i en kontrolleret klinisk undersøgelse.
Randomisering, (afledt af eng. random 'tilfældig'), inden for lægevidenskab fordeling af forsøgspatienter til forskellige behandlinger ved anvendelse af et tilfældighedsprincip, fx lodtrækning, i en kontrolleret klinisk undersøgelse.
at lade en anden læge udføre operationen. Randomisering og blinding er de to vigtigste metoder til at undgå skævheder (bias) og fejlagtige konklusioner i klinisk forskning. Videnskabelige undersøgelser har vist, at randomisering er langt det vigtigste af de to principper.
randomisering) for at finde frem til bedste behandling medfører alvorlige etiske dilemmaer, og Nils Engelbrecht argumenterede vægtigt for, at randomiseringen nødvendigvis måtte ske i fuld åbenhed uden brug af det såkaldte Zelens princip med skjult randomisering. 2010-2018 var han
randomisering). For det første afbalanceres kendte såvel som ukendte irrelevante faktorers indflydelse på undersøgelsesresultatet. For det andet kan det matematisk beskrives, hvorledes resultaterne vil fordele sig, såfremt de forskellige forsøgsfaktorer gav samme resultat (nulhypotesen). Randomiseringsprincippet anvendes også i klinisk-medicinske
randomisering). I praksis kan det ske, at kun et vist antal behandlinger kan udføres i én og samme blok. Dette vil fx være tilfældet for blokke, der er dannet som et begrænset antal genetisk ens eller næsten ens forsøgsdyr (som
randomisering) sker før information af patienterne. Herefter informeres kun behandlingsgruppen, idet kontrolgruppens patienter modtager den standardbehandling, de alligevel ville have fået. Zelens princip fandt anvendelse i Danmark i 1980'erne i forbindelse med en undersøgelse af resultatet af at indføre