randomisere
Randomisere, (af eng. random tilfældig, vilkårlig, af oldfr. randon, beslægtet med oldfr. randir fare af sted, galopere), i statistik udvælge el. ordne i en tilfældig rækkefølge.
Randomisere, (af eng. random tilfældig, vilkårlig, af oldfr. randon, beslægtet med oldfr. randir fare af sted, galopere), i statistik udvælge el. ordne i en tilfældig rækkefølge.
randomiserede (tilfældige) blokforsøg fordeles de forskellige kornvarieteter og behandlinger over forsøgsmarken. Biostatistikken benytter de fleste af den teoretiske statistiks planlægnings- og analyseværktøjer, og biostatistiske problemstillinger har været afgørende drivkræfter i udviklingen af mange vigtige generelle statistiske teknikker. Et bærende princip
for hver blok kan man så på en tilfældig måde, fx ved kast med en terning, fordele behandlingerne på forsøgsenhederne. Et sådant blokforsøg kaldes et fuldstændigt randomiseret blokforsøg. Forsøgsdata analyseres oftest ved hjælp af en variansanalyse med en additiv model.
randomiseret undersøgelse. Denne type undersøgelse anvendes ofte i den kliniske afprøvning og udvikling af nye lægemidler, som regel i kombination med andre principper (se kontrolleret klinisk undersøgelse). Den tidsmæssige registrering af påvirkning og sygdom. Registreres både eksponerings- og sygdomsforekomst på
randomiserede eksperimenter som eksempelvis kontrollerede kliniske undersøgelser indenfor medicinalforskningen ikke selv kontrollerer udvælgelsen af deltagerne. Derfor kan man generelt ikke være sikker på, at personerne i de forskellige undersøgte grupper er helt tilfældigt udvalgt, og dermed kan det være svært
randomiserede eksperimenter som eksempelvis kontrollerede kliniske undersøgelser indenfor medicinalforskningen ikke selv kontrollerer udvælgelsen af deltagerne. Derfor kan man generelt ikke være sikker på, at personerne i de forskellige undersøgte grupper er helt tilfældigt udvalgt, og derfor kan det være svært
randomiserede undersøgelser (se kontrolleret klinisk undersøgelse), hvorunder man giver den nye behandling til én gruppe patienter og den hidtil kendte behandling eller en placebobehandling til en kontrolgruppe. Er der udelukkende tale om en behandling af patientens symptomer, kan man foretage
randomiseret (af eng. random 'tilfældig') klinisk undersøgelse. Lodtrækningsforsøg er kun etisk forsvarlige, hvis der råder tilstrækkelig usikkerhed om, hvilken behandling der er den bedste. Desuden skal patienten efter forudgående skriftlig og mundtlig information have indvilliget i at indgå i forsøget
for sundhedsvidenskab en videnskabelig undersøgelse (se kontrolleret klinisk undersøgelse), hvorunder forsøgspatienterne ved lodtrækning fordeles (randomiseres) til to eller flere grupper, hvoraf mindst en er en kontrolgruppe, der enten er ubehandlet eller modtager den hidtil bedst kendte behandling. Se også placeboeffekt.
randomiseret forsøg, dvs. ved lodtrækning. Patienter med type 2-diabetes, som var i høj risiko for at udvikle livstruende komplikationer, blev enten behandlet efter daværende retningslinjer eller med bredspektret intervention med livstilsændringer og medicin, samtidig med at behandlerteamet tilstræbte normale