racehygiejne
Racehygiejne, se eugenik.
Racehygiejne, se eugenik.
er enhver bestræbelse på hos mennesket at ændre eller forbedre arvemassens sammensætning i fremtidige generationer ved at øge børnetallet hos dem, som menes at bære favorable gener, positiv eugenik, og/eller hindre børnefødsler hos dem, som hævdes at bære skadelige gener
racehygiejne. Hovedskikkelser bag teorien var den britiske filosof og sociolog Herbert Spencer, den engelske skribent og økonom Walter Bagehot og den amerikanske sociolog William Graham Sumner (1840-1910). Selvom betegnelsen antyder en forbindelse til Charles Darwin, skal socialdarwinismen ikke tilskrives
racehygiejne. Internationalt var han et respekteret navn, bl.a. som medstifter af Verdensligaen for Seksualreform i 1927, mens han i Danmark mødte massiv modstand fra de fleste politiske partier, lægelige og kirkelige kredse samt Dansk Kvindesamfund. To gange blev han sigtet
racehygiejne). I Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920) havde Steincke talt om "det sociale minimums politik". Den indebar, at staten var socialt og etisk forpligtet til at tage sig af borgere med medfødte fysiske eller intellektuelle funktionsnedsættelser (af Steincke betegnet som "abnorme" eller
afstand fra den form for racehygiejne, som blev praktiseret under det nazistiske herredømme. Han ydede efter 2. Verdenskrig en indsats for, at tyske genetikere kunne deltage i efterkrigstidens internationale samarbejde. Læs mere i Den Store Danske genetik klinisk genetik eugenik
racehygiejnen. I bogen Erbpflege. Grundlagen, Planung, Grenzen fra 1933 (på dansk: Samfund og arvelighed, 1935) anbefalede han arvehygiejne som socialpolitisk metode til at forbedre befolkningens arvelige kvalitet. Allerede i 1920 havde den senere socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke i bogen Fremtidens
(Danmarkshistorien)
racehygiejne, og debatten fik en særlig intensitet i årene efter verdenskrigen og begyndelsen af 20'rne, hvor de fascistiske og senere nazistiske bevægelser annekterede og kompromitterede begrebet. Oprindelig vakte spørgsmålet imidlertid interesse i kredse, der rakte langt ud over den
(Danmarkshistorien)
racehygiejne er indgående behandlet i Lene Koch Racehygiejne i Danmark 1920-56 (1996) samt i samme Tvangssterilisation i Danmark 1929-67 (2000). Arbejdernes forhold er indgående analyseret i de ovenfor nævnte industrihistorier; desuden i Jørgen Peter Christensen Lønudviklingen inden for
(Dansk litteraturs historie)
racehygiejnen og imod overbefolkningen. „Je ve Fan … lyne mig ha Lov te aa bedæk min Kone lisaa tit som je sel vil“, råber en mand efter hende. Pessaret giver kvinden kontrol over sin fødsler og forskubber den ægteskabelige og seksuelle